Argumenter: Kedelig retorik og mangelfuld argumentation.

Kedelig retorik og mangelfuld argumentation.

Ofte er det kritisable, ikke kun det, folk mener, men også måden, de mener det på.

I dette afsnit kritiseres nogle argumenter mod kritik af omskæring. Argumenterne er fremført i en artikel med overskriften Tankløst angreb på omskæring, som er udgivet på Özlem Sara Cekics hjemmeside ozlem.dk. Ifølge denne har artiklen været bragt Politiken d. 23/11. Ifølge www.dagensmedicin.dk er årstallet 2008.

Dagensmedicin.dk indeholder i øvrigt en grundig kritik af artiklens medicinske og kulturelle påstande i artiklen Når man skærer i folk er der risiko for skader, som er forfattet af læge Jens Hornshøj. Imidlertid indeholder Cekics artikel adskillige udmærkede skoleeksempler på kritisabel retorik og fejlfyldt argumentation, som også fortjener en kommentar.

Det anføres lidt kluntet i artiklen, at den er forfattet af ”Özlem Sara Cekic M. Fl., Mf og Socialordfører For Sf.”

Desuden oplyses det, at

”Debatindlægget er skrevet i samarbejde med journalist Martin Krasnik, advokat Bjørn Elmquist, kunstner Marco Evaristti, foredragsholder Jacob Holdt, sognepræst Kathrine Lilleør, overrabbiner Bent Melchior, biskop Karsten Nissen, kunstner Tal R og chefredaktør Tøger Seidenfaden.”

Hvor meget samarbejde, der har været, fremgår ikke, men det taler ikke til disse menneskers fordel, hvis samarbejdet har været særligt omfattende. Når Cekic karakteriserer kritikken af omskæring som tankeløs, kan det kun betyde, at Cekic mener, at der ingen substans er i den. Cekic forsøger i det hele taget at gøre en dårlig figur ud af sin modpart med nedgørende betegnelser. Desuden og bagatelliserer Cekic modpartens standpunkter. Dette dokumenteres i det følgende.

Gennemgang af Cekics argumentation.

Cekic beklager sig over debatten om omskæring af drenge, som Cekic mener rejses hvert andet år, og som hun finder ”meget følelsesbetonet”. Dermed må Cekic mene, at hun selv er hævet over det følelsesladede. (1) Men hvorfor kan Cekic så ikke argumentere mere klart, og hvorfor har Cekic behov for at nedgøre sin modpart, således som det påpeges i det følgende?

Når Cekic derefter nedladende hævder, at debatten ”plejer at dø ud, når folk får tænkt sig lidt om”, må det betyde, at Cekic mener, at folk først ikke tænker sig om og derefter besinder sig. (2) Men hvorfra ved Cekic, at sagen hænger således sammen? Det er tænkeligt, at folk har fremført deres velgennemtænkte modargumenter, men ikke har fået nogen særlig respons.

Cekic beklager en række politiske partiers ønske om forbud eller undersøgelser og hævder, at ”Et forbud vil have omfattende konsekvenser”. Thi ”omskæring er et afgørende religiøst, kulturelt og historisk ritual” for muslimer og jøder i Danmark. (3) Men er dette et argument i sig selv, og (4) skal forældrenes religion gå ud over barnet, som måske ikke bliver religiøs?

Bagatelliseringer.

Et forbud mod omskæring sammenligner Cekic med ”at det blev forbudt kristne danskere at døbe deres børn”.

Der er her tale om en bagatellisering af problemstillingen. (5) For rituel omskæring er et fysisk indgreb, som krænker barnet resten af livet, og som dermed er et overgreb. Det er en barnedåb ikke. Der er tale om en ret indlysende forskel. (6) Dette er et tegn på, at Cekic mangler selvkritik.

Cekic hævder ”Man skal altså tænke sig godt om, før man tager så drastisk et skridt.” Det er imidlertid selve omskæringen, der som lige anført er et drastisk skridt, så det er Cekic selv, der ikke tænker sig om. (7)

Cekic kalder sine modstanderes argumenter for ”anekdoter” uden at uddybe, hvad det er for nogle ”anekdoter”, hun taler om. (8) Cekic begår dermed igen en ubegrundet bagatellisering.

Cekic påstår, at modstanderne aldrig henviser til ”ordentlige, lægefaglige beviser på disse negative konsekvenser”, og at ”Det skyldes, at de ikke findes”. (9) Men det forkerte heri er heldigvis grundigt godtgjort i ovennævnte internetartikel.

Cekic foretager dog indirekte et forbehold med følgende bemærkning ”Komplikationerne er flest, jo senere drengene omskæres, og det taler altså for, at det er bedst at foretage indgrebet så tidligt som muligt”, men hun tager ikke konsekvenserne deraf og ser ikke engang selvmodsigelsen deri. Dette er også et tegn på manglende selvkritik. (10) Cekics bemærkning er heldigvis også taget op i ovennævnte internetartikel.

Det er rart at vide, at Cekic i det mindste har hørt om nogle ”principielle argumenter” mod omskæring, nemlig ”at omskæring af en dreng er et overgreb mod barnets fysiske integritet og sætter et varigt spor på kroppen uden hans samtykke”. Men Cekic mener, at dette kan sammenlignes med mange andre beslutninger, som forældre træffer ”på deres børns vegne med varig betydning”. Cekic nævner valg af børnenes skole, opdagelsesmåde, deres kost, og at de bliver ”opflasket” med en kultur og et verdenssyn, ”som de har med sig hele livet”.

Dette er igen bagatelliserende. (11) For der er stor forskel på en livsvarig krænkelse, som foretages på kort tid, og på en mere eller mindre vellykket opdragelse, som ledsages af andre påvirkninger fra f.eks. skolen og samfundet og varer mange år, hvorunder fejl kan forbedres. Den mindst lige så grove krænkelse af den personlige integritet berører Cekic dog ikke. Men det er måske den, som Cekic ovenfor har omtalt som ”barnets fysiske integritet”?

Cekics analyser.

Hefter fremfører Cekic en kryptisk påstand med en pudsig metafor ”Et barn er heldigvis ikke et stykke blankt papir, der først som myndig begynder at stykke sin identitet sammen.” (12) Men var det så ikke endnu en grund til ikke at begå indgrebet barnet, i stedet for at præge det med religiøse mærker med det samme? Cekic bedes hermed forsøge at forestille sig, hvordan det vil føles, når krænkelsens betydning langsomt begynder at gå op for det unge og det voksne individ!

Cekic fremsætter lidt dunkelt et tænkt argument mod omskæring, nemlig at omskæring er noget andet end kultur og religiøse anskuelser, og at omskæring skal forbydes, lige som korporlig afstraffelse er forbudt. Dernæst imødegår Cekic det tænkte argument med, at ”Det er indlysende og veldokumenteret skadeligt at slå på børn, hvorimod det hverken er indlysende eller veldokumenteret skadeligt at omskære drenge.” (13) Denne påstand er imidlertid allerede imødegået. Desuden bør igen nævnes det livsvarigt krænkende i at foretage omskæring af drenge.

Herefter antyder Cekic, at hendes opponenter trænger til oplysning, idet hun hævder ”Mest oplysende er det at sammenligne omskæring med andre fysiske indgreb” og anfører omskæring med fjernelse af modermærker, rettelse af tænder og udstående ører. Og Cekic oplyser, at dette gøres ”selv om det er ubehageligt for barnet”, fordi forældrene synes, at ”det er bedst for barnet i netop vores kultur”.

Tankegangen er åbenbart, at mens man i den ene kultur synes, at barnets tænder skal rettes, så synes man i den anden kultur, at barnet skal omskæres, som om de to indgreb er ligestillede og lige vel begrundede. I øvrigt kan modermærker være sundhedsfarlige, og skæve tænder kan have uheldige konsekvenser. (14) Dette er i sandhed også en bagatellisering.

Cekics demagogi om kulturløshed.

Men argumenterne for et forbud er ifølge Cekic præget af både hovedløse og kulturløse principper.

Det hovedløse er gendrevet både ovenfor og i internetartiklen. Den demagogiske påstand om det kulturløse er ligeledes gendrevet. For det at have kultur består blandt andet i ikke at krænke. Det er overhovedet ikke at være ”kulturløs” at tage afstand fra ugerninger, der foretages i en bestemt kultur. Det at have kultur består ikke i at følge eller acceptere en kultur. (15) I denne forveksling består det demagogiske. Cekic bruger her ordet ”kulturløs” i betydningen ikke at referere til kulturen, mens det normalt betyder at være uden kultur, som er noget negativt.

Påstande om udemokratisk indstilling.

Cekic hævder nu, at det er udemokratisk at forbyde omskæring, for et forbud vil være en ”heftig krænkelse” af ”to af demokratiets bærende piller”, nemlig religionsfrihed og mindretalsbeskyttelse.

Argumentet herimod er naturligvis, at omskæring skal forbydes af hensyn til barnet. (16) Religionsfriheden angår kun forældrene. De kan have ret til at omskære sig selv, men de har ikke ret til at krænke barnet, der ikke er religiøst og måske aldrig vil blive det.

Cekic resumerer sine skældsord: modstanderne repræsenterer en trist tendens, idet de er historieløse, kulturløse, har skråsikre principper, uigennemtænkte antagelser, ikke tænker på konsekvenserne for et mindretal. Dette får hende til at spørge ”Skal Danmark virkelig være det første land, der tager dette voldsomme og tankeløse skridt?”

Det ”voldsomme” og ”tankeløse” i at forbyde omskæring har Cekic ikke kunnet dokumentere. Tværtimod er omskæring en livsvarigt krænkende rituel mærkning, som kan være stik imod barnets personlige integritet. Om Danmark er nummer et eller to til at forbyde omskæring er ikke det afgørende, blot det bliver gjort.

Det må bemærkes, at Cekic har anbragt sit indlæg under indgangen ”integration”. Men som det fremgår af ovenstående, hører spørgsmålet om, hvorvidt omskæring er acceptabel eller ej, ind under etik og moral.

NB.

Dette er naturligvis ikke ment som et personligt angreb på Cekic og hendes eventuelle medforfattere. Det er ment som en kritik af en desværre meget almindelig måde at debattere på.

Endelig skal det pointeres, at jeg naturligvis tager stor afstand fra det, at Socialistisk Folkeparti har frataget Cekic hendes ordførerposter. Det troede jeg kun var noget, Dansk Folkeparti kunne finde på.