Spørgsmålet er tidligere belyst i Afhandling Nr. 6, hvor der også er fremført nogle eksempler på konsekvenser for en politik.
Behandlingen tog udgangspunkt i det standpunkt, som Alfred Jules Ayer fremfører i Language, Truth and Logic ([Ayer 74], pp. 136-150), at det eneste, vi kan argumentere for angående moral, er de fakta, der understøtter vore moralske konklusioner givet en bestemt moralsk indstilling, hvorimod vi ikke kan argumentere for selve den pågældende moralske indstilling. ([Ayer 74], p. 147) Så vidt jeg kan se, begrunder Ayer pudsigt nok ikke sit standpunkt.
Som det næstbedste svar på dette spørgsmål kan det subsidiært forestilles, at der følger et grundlag af et bestemt udsagn, som det ville være urimeligt ikke at acceptere. Men det er heldigvis ikke nødvendigt at nøjes med dette.
Hvad angår det nødvendige grundlag, kan følgende overvejelser gøres.
Argumentationsprincippet.
I lighed med Aristoteles modsigelsesprincip kan vi tale om et ”argumentationsprincip”. Dette er ret indlysende og lyder:
Det er nødvendigt, at man kan argumentere for sine udsagn, for at de kan være standpunkter.
Man kan vælge ikke at diskutere sine standpunkter. De, der har den indstilling, kan blot insisterende hævde ”Jeg vælger at mene, hvad som helst det passer mig at mene”. Men i så fald og ifølge sagens natur har vi kun at gøre med et ubegrundet standpunkt. Dette er højst et sociologisk problem, ikke et filosofisk.
Det kan argumenteres mod dette standpunkt, for så vidt det kan kaldes et standpunkt, at et ubegrundet standpunkt blot er vilkårligt, og at det følger af standpunktet, at det ene standpunkt kan være lige så godt eller dårligt som det andet, samt at standpunktet fører til en situation, hvor tilfældige standpunkter står over for hinanden. Men dette nytter ikke over for den person, der fremfører det. Man kan kun overbevise indehaveren ved at få ham til at argumentere for sit standpunkt. (For så er standpunktet ikke bare et valg, men et standpunkt, som indehaveren mener er rigtigt.) Jf. [Aristoteles 1968] 1006a.
Dette argument kan sammenlignes med Aristoteles’ argumentation for modsigelsesprincippet: at man ikke kan argumentere imod den, der benægter det, da det forudsætter det, der skal bevises. Man kan kun overbevise ham ved at få ham til at følge princippet.
Udledningen af et grundlag for en etik.
Hvis man derimod overhovedet vil diskutere spørgsmålet, om der findes et grundlag for en etik og politik, må man indrømme, at der findes et sådant grundlag, oven i købet det grundlag, som det viser sig at være tale om. Grunden hertil er følgende:
Hvis man ønsker at diskutere spørgsmålet og eftersøge et svar på det, må man fordybe sig i det og søge at afklare alle de forhold, der kan belyse det. Dette kræver gode livsforhold for den, der vil bestræbe sig på at foretage de nødvendige undersøgelser og overvejelser. Hermed har vi fundet frem til grundlaget for en etik og en politik: hensynet til og et krav om gode livsforhold for alle. Dette har konkrete implikationer for, hvordan samfundet skal være for at opfylde dette, og for hvordan vi bør handle.
Hver persons individuelle situation og omgivelser bør naturligvis inddrages i den enkeltes vurdering af sine handlinger. Derfor må den enkelte fordybe sig i en række forskelligartede forhold. Thi etiske spørgsmål skal afgøres ud fra en forståelse af sagen selv, og hvad den involverer. Det betyder, at enhver form for påbudsetik må forkastes. (Dette har naturligvis intet at gøre med færdselsregler og lignende.)
Der kan indvendes mod dette argument, at det er meget søgt at argumentere for, at der findes objektive argumenter for, hvordan vi skal handle og indrette samfundet, som er baserede på betingelserne for selve det at diskutere, hvorvidt der findes et objektivt etisk grundlag.
Hertil kan der svares, at alle undersøgelser og fordybelser kræve gode livsbetingelser. Dette gælder for eksempel for det eksistentielle spørgsmål, om livet har en mening (i betydningen formål), og om dette begreb har en semantisk mening. Det gælder for filosofi og lingvistik og al undervisning, såvel at modtage og at give det. Dette er dog blot et eksempel på et appellerende argument for eksistensen af et etisk grundlag.
Spørgsmålet er, om dette argument er tilstrækkeligt, for at der kan udpeges et grundlag for en etik. Det ville naturligvis være fint, hvis det var, så det er ikke for at forklejne dette argument, at følgende må overvejes. Men vi skal være helt sikre. Vi kan derfor sammenligne de to svar:
Hvis man forudsætter, at et spørgsmål af eksistentiel karakter skal besvares, ligger der ganske vist deri, at spørgsmålet skal undersøges, og at dette kræver gode livsvilkår. Men der foreligger ikke noget nødvendigt krav om, at spørgsmålet skal besvares. Og derved følger det moralske grundlag ikke med nødvendighed, men kun som en biting af denne forudsætning.
Hvis man derimod forudsætter, at vi skal besvare selve spørgsmålet, om der findes et grundlag for en etik, foreligger der et nødvendigt krav om, at spørgsmålet om grundlaget for en etik skal besvares, da det netop er stillet. Og derved følger det moralske grundlag med nødvendighed.
Svaret er hverken søgt eller teknisk, eftersom det er en del af ens etiske overvejelser at overveje, om etikken er baseret på et nødvendigt) grundlag, og derved også om ens handlinger og valgte politik er baserede på et nødvendigt grundlag.
Det er ovenfor godtgjort, at villighed til at afklare eksistentielle spørgsmål har etiske konsekvenser, men villigheden hertil er ikke selv nødvendig. Derimod involverer etiske undersøgelser også eksistentielle undersøgelser. Disse har ganske vist etiske konsekvenser, men de følger allerede af villigheden til de etiske undersøgelser.
Hvor bredt dette grundlag er, dvs. hvilket typer handlinger det har klare implikationer for, er dog ikke umiddelbart klart.
Konsekvenser.
Det følger af dette grundlag, at handlinger, der forringer andres livsvilkår, er forkastelige. Dermed er det forkasteligt, hvis et lands love tvinger borgerne i bestemte samfundsgrupper til at bruge alle deres kræfter på at skaffe til dagen og vejen, således at de ikke får overskud til fordybelse og erfaringer, dvs. overskud til at leve livet og at erkende det.
I Afhandling Nr. 6 er der anført flere konsekvenser, hvoraf nogle få nævnes her:
Enhver stræben efter overflødige varer kan naturligvis kun ske på bekostning af andres muligheder for at opnå et rimeligt grundlag for et godt liv, dvs. disse menneskers gode livsbetingelser. Af denne grund er denne stræben forkastelig, eller rettere sagt, ikke i overensstemmelse med ovennævnte konklusion. Det samme gælder naturligvis for det at lokke andre med på denne stræben.
Overflødig produktion og udpining af jorden er ligeledes forkastelig, da dette ødelægger grundlaget for vor eksistens, fordybelse og forståelse. Den afgørende pointe er her, at selv om de fleste måske vil hævde, at dette er indlysende, er det også uomgængeligt sandt ifølge ovenstående argumenter. Desuden tager overflødig produktion en væsentlig del af vor tid til fordybelse og andre former for erfaring. Den samme kritik kan rettes mod selve interessen for overflødige produkter.
Nogle vil fremføre, at enhver har ret til at bestemme over sig selv og det, han producerer og indtjener. Det er imidlertid ovenfor begrundet, at dette ikke må ske på bekostning af andres muligheder for at have gode livsvilkår. Det må være tilstrækkeligt at have nok til at klare egne livsbetingelser og udviklingsmuligheder.
Det må bemærkes, at der ikke kan sælges ud af dette grundlag, forstået på den måde, at det kan forsvares at forringe folks gunstige livsvilkår med den begrundelse, af det kommer dem til gode senere i en eller anden fremtidsfiktion. Vi lever her og nu og har brug for gunstige livsvilkår her og nu. Alt hvad vi foretager os, må hele tiden relateres ikke blot til hensynet til alles gode livsvilkår, men også til grunden til dette hensyn.
Litteratur.
[Aristoteles 68] Aristoteles: The Metaphysics, English translation by High Tredennick, Harvard Univ. Press, William Heinemann Ltd. (Great Britain 1968).
[Ayer 74] A. J. Ayer: Language, Truth and Logic Penguin Books Ltd (Harmondsworth, 1974).
Afhandling Nr. 6: http://filosofisk-debat.blogspot.dk/2013/01/resume_5.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar