Argumentationsfejl vedrørende årtusindskiftet. Del 3 af 3.

Flere argumentationsfejl fra Dansk Sprognævn.

Det må bemærkes, at spørgsmålet angående eksistensen af en bestemt dato for årtusindskiftet ikke handler om sprogvaner. Thi der er logiske grunde til at hævde, at der eksisterer en bestemt dato for årtusindskiftet, og at andre udsagn derom er forkerte. Spørgsmålet er rent matematisk og logisk, hvis vi forudsætter vor tidsregnings begyndelse og opbygning. Det er ikke tale om et sprogligt spørgsmål lige som spørgsmålet om, hvorvidt det hedder ”Han turde gøre det” frem for ”Han turde at gøre det”, som vi muligvis kan vænne os til.

Dansk Sprognævn udlægger sagens enkle sammenhæng på følgende måde:

”Det første år i vores tidsregning må kaldes år 1, og det første tiår må derfor matematisk set være 1-10 med 10 inklusive. Det første århundrede må tilsvarende starte med år 1 og gå fra 1 til 100 inklusive, og det første årtusinde må gå fra år 1 til år 1000 inklusive. Efter denne form for udregning skulle det næste årtusinde altså starte 1.1.2001.” [dsn.dk 1998]

Dette er helt korrekt, men følgende fortsættelse kræver en række kommentarer.

”[1] Imidlertid er denne måde at regne årtier, århundreder og årtusinder på ganske i modstrid med den almindelige sprogbrug, [2] og der er da også gode argumenter for at den almindelige sprogbrug er logisk og fornuftig nok. Den tidsregning som vi bygger på, er en tidsregning der er indført senere end det historiske år 1, og der har altså ikke været tale om at man er startet med år 1 og derefter har talt frem år efter år. Derimod er tidsregningen med dens tidsperioder - årtier, århundreder og årtusinder - defineret og oplevet med et langt senere historisk udgangspunkt. [3] Og i sprogbrugen er årti defineret med runde tal først, altså fx 90 til udgangen af 99. Århundreder og årtusinder er defineret på samme måde og går altså fra fx 1900til udgangen af 1999 og fra år 2000 til udgangen af 2999.

[4] Det første årti i vores kalendersystem er på 9 år, og det er måske ulogisk. Men det kan sprogbrugen ikke gøre for. Det hænger sammen med at 0 er et problematisk tal, idet det både er ingenting og udgangspunkt samtidig med at det er overgangen mellem -1 og +1, som det defineres matematisk.” ([dsn.dk 1998], mine nummereringer.)

Ad 1: Det diskuterede spørgsmål handler om, hvorvidt den nævnte udbredte sprogbrug er korrekt. Der er her tale om en logisk fejl, der hverken kan gøres rigtig af uigennemtænkt brug eller vedtages af noget nævn. Sprognævnet har her en alt for nem indstilling. Folk begår mange andre slags logiske fejlslutninger, f.eks. i forbindelse med negationer og kvantorer, hvor nogle tror, at de siger det modsatte af noget, selv om de siger noget helt tredje. Disse fejl skal naturligvis ikke gøres til sandhed, fordi flertallet begår dem; for det vil vanskeliggøre kommunikationen temmelig meget. Da der er tale om manglende forståelse, vil de pågældende fortsætte med at fejle, blot med andre ord eller en anden sprogbrug.

Ad 2: Hvis det er sprogbrugen, der bestemmer, hvad der er korrekt, hvorfor så besvære sig selv med andre argumenter end de empiriske? De påståede gode argumenter fremføres da heller ikke. Selve det, at vi ikke har oplevet denne tidsregnings begyndelse, kan naturligvis ikke gøre noget forkert til noget rigtigt. Men først og fremmest har det har intet med sagen at gøre, da denne angår matematiske fakta. Derfor handler sagen ikke om, hvornår man begyndte et bruge den aktuelle tidsregning, men om hvor punkt 0,0 er på tidsaksen.

Ad 3: Da et årti blot er en periode på 10 år, er der, modsat hvad DSN hævder, naturligvis intet i vejen for at tale om et årti, der begynder med et årstal, der ender på nul – eller på 7, om man vil. Derfor kan eksemplet ikke bruges som et modeksempel. Når vi taler om det tredje årti, taler vi derimod et årti med en bestemt begyndelse, nemlig umiddelbart efter de første to årtier. Det, der er ulogisk, er derfor at tale om f.eks. det tredje årti og sige, at det begynder 1/1 år 20. Desuden forudsætter også denne tankegang, at en fejl kan gøre andre fejl rigtige, eller i det mindste, at det at gentage en logisk fejl kan gøre den rigtig. At vi ofte taler om et begreb på en bestemt måde, eller i en bestemt sammenhæng, må naturligvis ikke gøre de andre anvendelser forkerte.

Hvis man vil være konsekvent, må man konkludere, at tilsvarende fejlagtige regler også skal gælde for andre måleenheder, så som litermål.

Ad 4: Hvorfra har forfatterne ideen om et årti med kun 9 år? Det første årti omfatter per definition 10 år, årene 1 til 10. Det er forkert sprogbrug ikke at bruge ordene i overensstemmelse med deres betydning. Denne idé er baseret på samme fejltagelse som den kritiserede tankegang, og den kan derfor ikke bruges som en præmis i et forsvar for denne.

Det er naturligvis en kategorifejl at tale om, hvorvidt en sprogbrug kan ”gøre for noget”. Derimod kan sprogbrugeren undlade at tænke ulogisk. Dette begrundelsesforsøg er i det hele taget særligt ubehjælpsomt. Det er ikke klart, hvad det er, der ”hænger sammen med at 0 er et problematisk tal”. Det fremgår slet ikke, hvorfor tallet 0 er relevant her. Hvad underforstås der? (Tallet 0 er som heltal tallet før 1. Det kan anvendes til at betegne fravær.) Det er også en kategorifejl at sige, at 0 ingenting er, således som det påstås. Tallet 0 er naturligvis ikke ingenting, men er et tal, nemlig en matematisk entitet, der kan bruges til at betegne et fravær eller andet. Dermed er tallet 0 sandelig noget; ord er ikke det, som de betegner. (Det ved man sikkert godt i Sprognævnet, men hvorfor mon det så udtrykker sig i strid med dette?) Også Sprognævnet overser åbenbart, at vi har at gøre med ordenstal.

Det hører med til det at være akademisk at kende sit fags grænser og ikke at udtale sig med sikkerhed om noget, der ligger udenfor. Jf. også Sprognævnets tale om at nul ”er overgangen mellem -1 og +1, som det defineres matematisk”.

Det er da godt, at Sprognævnet kan se, at deres antagelse er ulogisk. Men hvorfor ikke tage konsekvensen af det og tænke sagen igennem igen?

Sprognævnet stiller et spørgsmål med to versioner.

”Men hvornår begynder det nye årtusind - og det nye århundrede og det nye årti - så rent sprogligt? Spørgsmålet kan også formuleres sådan: Hvad betyder de sproglige udtryk det 21. århundrede og 2000-tallet? Betyder de 'hundredårsperioden 2000-2099 inkl.', eller betyder de 'hundredårsperioden 2001-2100 inkl.'? Det er den første betydning, altså 2000-2099, der er den korrekte (...)” [dsn.dk 1999]
Den første versions tale om, hvornår noget begynder ”rent sprogligt”, er lidt mærkelig. Version 2’s formulering er mere klar, bortset fra, at den tilsyneladende indeholder en skrivefejl, da betegnelserne ”2000-tallet” - eller ”2-tusindtallet”, for at være konsekvent” - betegner de 1000 år i vor tidsregning, hvis benævnelse indledes med ”to” eller ”2”. Det synes ikke at være det, man refererer til i det følgende. I så fald bliver teksten meget forvrøvlet.

Men selv hvis vi er så velvillige at antage, at der skulle have stået ”20-hundredetallet” og hverken ”2000-tallet” eller ”2-tusindtallet”, foreligger der en sammenblanding af begreberne. Sprognævnet udtrykker sig, som om udtrykkene refererer til det samme, hvad de ikke gør. Derfor bør man i stedet stille de to spørgsmål: 1) ”Hvad betyder udtrykket ’20-hundredetallet’?” og 2) ”Hvad betyder udtrykket ’det 21. århundrede’?”

Ad 1. Udtrykket 20-hundredetallet betegner de år i vor tidsregning, hvis benævnelse i tal begynder med 20.

Ad 2. Udtrykket ”det 21. århundrede” betegner det spand af 100 år, der er nummer 21 i vor tidsregning. Dette begynder 1 år senere end ovennævnte.

Sprognævnet giver det kategoriske ex cathedra svar: ”Det er den første betydning, altså 2000-2099, der er den korrekte” – idet nævnet for det første fejlagtigt forudsætter, at de to udtryk har samme betydning, og for det andet giver et statistisk svar på et logisk spørgsmål.

Når Sprognævnet bliver stillet spørgsmålet burde, det svare, at det er et spørgsmål om simpel matematik og logik, og ikke et sprogligt. Det burde sige, at spørgsmålet slet ikke er dets fagområde, men det mener nævnet åbenbart, at det er. Dette understreges af følgende:

”Dansk Sprognævn udtalte sig ved flere lejligheder om spørgsmålet (...). Sprognævnet lagde i sine udtalelser vægt på at se spørgsmålet som et primært sprogligt - ikke som fx et astronomisk eller teologisk - spørgsmål.” [dsn.dk 2000]

Nej, naturligvis er det ikke et teologisk eller astronomisk spørgsmål. Men det er heller ikke et sprogligt spørgsmål, i hvert fald ikke i det empiriske eller statistiske lys, som Sprognævnet ser det i. Sagen drejer sig om ordmening og matematik.

Københavns universitets avis har til min forbløffelse spurgt Sprognævnet til råds om dette spørgsmål og Sprognævnet svarer beredvilligt som ovenfor. Nævnet burde som antydet ovenfor have svaret, at problemet ikke sorterer under det.

Spørgsmålet handler altså hverken om vedtagelser eller sproglig vane, og det kan derfor ikke besvares ud fra kontemplationer over disse forhold. Man kan måske forsøge at definere det første årtusinde som årene fra 1-999. Men det er ulogisk at sige, at et årtusinde ikke indeholder 1000 år. Det er ikke i overensstemmelse med den måde, som vi bruger sproget på. Først og fremmest er det simpelt hen matematisk ukorrekt. Nogle siger ganske vist også ”om otte dage”, når de mener ”om 7 dage”, men der er ingen grund til at øge mængden af sproglige uklarheder. Skal denne sprogbrug så overføres til andre forhold, som længdeangivelser og mængdeangivelser?

Sprognævnet er i øvrigt inkonsistent m.h.t., hvad der skal bestemmes af det store flertal. Ovenstående følgagtighed er i modstrid med, at der er mange grammatiske regler, som de færreste anvender eller interesserer sig for, men alligevel bevares de.

Litteratur.
[dsn.dk 1998] http://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/1998-4.pdf, 30/1 2011.
[dsn.dk 1999] http://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/1999-1.pdf, 30/1 2011.
[dsn.dk 2000] http://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/2000-4.pdf, 30/1 2011.