Kapitel 3 af en artikel om videnskab, religion, filosofi.

3. Videnskab og filosofi.

Videnskaben formår det, der er dens formål, nemlig at forudsige fænomenerne i en eller anden grad. Derimod hviler selve tilskrivningen af filosofisk betydning til de videnskabelige teorier på en misforståelse, idet disse simpelthen ikke er filosofisk fundamentale i sig selv, men nok kan indebære interessante filosofiske problemer.

Tillæggelsen af noget dybsindigt i teorier om Big Bang er baseret på en alt for bogstavelig forståelse af den videnskabelige skabelsesberetning. Med baggrund i den skitserede videnskabsfilosofi er det ikke nødvendigt at opfatte Big Bang-teorien som andet en ekstrapolation af nuværende fysiske teorier. Den har derfor kun realitet i det omfang og forstået på den måde, som den kan bruges til at forudsige nutidige fænomener - dvs. realitet af samme art som elementarpartiklerne. Uden denne anvendelse udgør en Big Bang-teori kun en avanceret videnskabsbaseret fiktion.

Men selv om Big Bang-teorierne bogstaveligt skulle angå en fortidig realitet, ville de enten kun handle om, 1) hvordan noget materielt bliver til noget andet materielt – og det er virkeligt ikke filosofisk dybsindigt – eller om, 2) hvordan noget materielt bliver skabt af ingenting, forstået som fraværet af noget materielt. I begge tilfælde forudsættes det materielle at være noget fundamentalt. Det filosofiske spørgsmål er imidlertid, hvordan det materielle overhovedet er kommet ind i verden som begreb og som mulighed, altså uden at forudsætte begrebet om noget materielt. Det interessante spørgsmål er: Hvad der det, der gør, at noget er.

Til forestillingen om Big Bang knyttes ofte beretningen om en stadig mere kompleks struktur i verden sluttende med dannelsen af celler, planter og dyr, der forsynes med en bevidsthed, når de bliver tilstrækkeligt komplicerede. De videnskabelige teoriers hjælpestørrelser antages her at være virkelige. Verden skal ifølge dette forklares fra detalje til helhed, og mennesket opfattes som en tænkende ting blandt andre ting. Bevidstheden opfattes her som noget, der er dukket op, hvilket medfører et uløseligt dualistisk problem.

[Fortsættes med kapitel 4 af 4.]