Argumenter: Homoseksuelle og dræbersnegle.

(Dette indlæg er foreløbigt.)

Hovedsigtet med denne artikel er at afklare, hvorvidt den blotte sammenkædning af mindre flatterende betegnelser med personer eller grupper af personer kan kritiseres for at være tilsigtet og nedsættende, trods ytrerens påstand om det modsatte.

Konklusionen baseres på det faktum, at alt, hvad den talende siger, er sagt med en bestemt hensigt, hvorfor det en tilsigtet del af budskabet. Det tilstræbes at drage en generel konklusion. Diskussionen tager udgangspunkt i følgende udtalelser, hvis dunkle, ubegrundede eller inkonsistente detaljer også diskuteres:

Baggrund.

Den daværende danske politiker Birthe Rønn Hornbæk har i 2012 på en høring om homoseksuelles ret til ægteskab eller ej sagt følgende:Den daværende danske politiker Birthe Rønn Hornbæk har i 2012 på en høring om homoseksuelles ret til ægteskab eller ej sagt følgende:

”Bort set fra dræbersnegle og nogle få andre arter består den levende verden af han og hun, og det er derfor, at verden har mulighed for fortsat at bestå.” [BRH 1]

Til kritik heraf siger BRH, at hun blot har givet ”en beskrivelse af virkeligheden”, og spørger ”Hvad vil du vide mere? ” [BRH 1]

Senere forklarer BRH, at ægteskabet er for mand og kvinde, og hvis bøsser og lesbiske kunne giftes ligesom heteroseksuelle, ville de ikke længere være et mindretal, hvilket ville være til skade for dem selv.

Til spørgsmålet om, hvorfor hun snakker du om dræbersnegle i den forbindelse, svarer BRH, at det jo bare er sandt, at nogle få dyreracer har det sådan. ”Men normalt er det jo altså mand og kvinde, forplantningen beror på, og sådan er det.” [BRH 2]

Til spørgsmålet om hun ikke kan forstå, at nogle bliver fornærmede over hendes udtalelser, svarer BRH:

”Nej, jeg siger det bare som det er.” [BRH 2]

Her burde journalisten have fastholdt sit spørgsmål om relevans, eftersom det ikke er en tilstrækkelig begrundelse for at sige noget, at det er sandt. Man udtaler sig om noget, fordi man mener at det er relevant i sammenhængen. For der er så meget, der er sandt, uden at det er relevant. Den talende har derfor en hensigt med sine udtalelser. Den vil læsere og lyttere gerne orienteres om.

Som helhed indeholder BRH’s udtalelser flere kritisable detaljer. Således mangler der nogle præmisser i BRH’s argument for det standpunkt, hun synes at have, at kirkelig vielse kun er egnet for folk, der kan formere sig. I øvrigt er udtalelserne selvmodsigende, hvilket uddybes senere. Heldigvis behøver vi ikke udrede selve dette fordunklede argument. Dette skyldes ikke blot, at denne opgave påhviler den, der fremsætter dem, men også, at det i denne sammenhæng er underordnet af to grunde:

1) Dette skal være en principiel undersøgelse med fokus på de generelle omstændigheder.

2) Generelt må der tages hensyn til følgende argumentationsprincip:

Når man kritiserer et standpunkt, bør man i sandhedens interesse ikke vælge den lettest gendrivelige fortolkning (version eller variant) af standpunktet, men den vanskeligst gendrivelige fortolkning. Thi når man har gendrevet den lettest angribelige fortolkning, har man stadigvæk ikke gendrevet den vanskeligst gendrivelige fortolkning.[1]

Af den grund er det hensigtsmæssigt at se på en reduceret version af BRH’s standpunkt (hvori de værste fejl er fjernede):

A) Eftersom forplantningen normalt beror på to forskellige køn, er et giftermål kun for en mand og en kvinde. B) Præmissen har den undtagelse, at dræbersnegle er hermafroditter.

Denne artikel skal derfor have som sit hovedsigte at afklare, hvad BRH’s tale om dræbersnegle (B) føjer til formidlingen af selve det standpunkt, at bøsser ikke bør kunne giftes i kirken (A). Herunder skal det undersøges, om en sådan tilføjelse er nedsættende ment.

Det kan ganske vist fremføres, at BRH kæder dræbersnegle sammen med homoseksuelle, og at hun gør dette ved at nævne dem i samme sætning eller udtalelse. Men at sammenligne er ikke at sætte lighed, og at sammenligne er ikke altid at krænke. Begge dele gælder f.eks. for sammenligningen ”En ræv kan løbe hurtigere end et voksent menneske”.

En kritik af BRH’s udtalelse og lignende udsagn må kunne begrundes, for ellers har vi blot den vedvarende situation, hvor kritikerne påstår ”BRH udtaler sig nedgørende”, mens BRH påstår ”Jeg fremlægger blot fakta”.

Et afklarende eksempel.

Vi kan se på et mindre kompliceret eksempel: Hvis en forfatter til en roman skriver om en af dens karakterer ”Hans hovedhår og skæg havde samme farve som en dræbersnegl”, så udtrykker denne karakteristik mere end det strengt nødvendige til at give en farvebeskrivelse. Msn må formode, at den er omhyggeligt udvalgt blandt flere muligheder, så som ”var rødbrun” eller ”var kastanjebrun” eller ”havde samme farve som visne blade”. Begrundelsen er denne:

Den talende og skrivende vil selvsagt gerne forstås. Derfor vil han søge at udtrykke sig så præcist som muligt. Blandt andet vil han bestræbe sig for at sige alt, hvad der er nødvendigt for at blive forstået. Men han vil også undgå at sige mere, end hvad der er tilstrækkeligt, dvs. noget irrelevant. For dette vil gøre det uklart, hvad der er budskabet. Derfor har alle et udsagns bestanddele et intenderet budskab. Jf. H.P. Grices konversationsmaksimer. ([Grice 94], især pp. 60-65)

Hvad der er angivet i eksemplet, udover hvad der er nødvendigt for at angive en passende farvebetegnelse, må derfor være ytret med en specifik hensigt. Det må her bemærkes, at jo mere søgt og kunstfærdigt formuleret en specifikation eller tilføjelse er, dvs. jo større anstrengeler der er gjort for at få den inkluderet, desto mere vigtigt og påliggende må det være for den ytrende at få det fremført.

Af alle disse grunde kan en person, der ytrer sig med så megen omhu om en anden persons hårfarve, ikke afvise påstande om en hensigt dermed ved at hævde, at han blot udtrykker fakta. Han må indrømme, at han også har til hensigt at antyde noget mere. Det må bemærkes, at dette ekstra udtrykte i dette eksempel ikke kan være, at den pågældende ikke har træk til fælles med en dræbersnegl, da der ingen nægtelse er indeholdt i det ytrede.

Det ekstra udtrykte må derfor være, at der er et eller andet relevant at sige om den pågældende, som kan relateres til dræbersnegles egenskaber, f.eks. at den pågældende er sådan, at han leder tanken hen på dræbersnegle. Hvad det helt præcist er, kan lytteren strengt taget ikke vide. Men det må have noget med dræbersnegles egenskaber at gøre – og i dagens Danmark plejer vi for tiden ikke at sige så meget positivt om dræbersnegle.

En nærliggende mulighed er, at ytringen anvender den litterære brug af positive eller negative betegnelser om en persons fysiske træk for at sige noget positivt respektivt negativt om den pågældende persons karakter, f.eks. ved at sige, at vedkommende har et ravgult hår eller et honninggult hår frem for eksempelvist et urinfarvet hår.

Det kan konkluderes, at hvis den talende nægter at have haft andre intentioner end at udtrykke sig om den anden persons hårfarve, er dette nødvendigvis usandt. Når selve eksistensen af intentionerne ikke kan benægtes, gør benægtelser dem blot mere suspekte. Derfor må det være rimeligt at spørge den talende om, hvad hensigten er, og at forvente et svar.

I det mindste er det givet, at uklarheden sætter tilhøreren i forlegenhed, og får ham til at overveje negative forestillinger om talerens budskab. Det ved den talende udmærket, hvorfor det at fremkalde dette er en del af hensigten. Der gælder omtrent det samme for:

Birthe Rønn Hornbæks udsagn.

Det kan med tilsvarend begrundelser sluttes, at med ytringen

”Bort set fra dræbersnegle og nogle få andre arter består den levende verden af han og hun, og det er derfor, at verden har mulighed for fortsat at bestå”

har BRH ikke blot til hensigt at sige ”Den levende verdens fortsatte beståen skyldes, at de fleste levende væsener tilhører arter, der består af hanner og hunner”, men at hævde mere and dette. Hvad dette er, kan man kun gisne om, da dette ikke ytres eksplicit, selv om talen om dræbersnegle udgør et fingerpeg.

Der kan rettes følgende indvendinger mod BRH’s udtalelse:

1) Selv om det skulle være sandt, at det er afgørende for den levende verdens beståen, at der findes to køn, ville dette være irrelevant for afgørelsen af det diskuterede spørgsmål, om der skal være ligeberettigelse i statens institutioner. For det er et faktum, at der aktuelt findes bøsser, der vil danne par. Diskussionen handler derfor om, hvorvidt de nulevende bøsser og de fremtidige skal have lov til at blive viet i statens institutioner - og ikke om, hvorvidt de er overflødige i denne verden, såedes som BRH antyder.

2) BRH kan, lige som taleren i det første eksempel med hårfarven, fremføre sit budskab med andre ord, dvs. uden at tale om dræbersnegle.

3) Udsagnet er selvmodsigende, selv på sine egne præmisser. For hvis dræbersneglen er hermafrodit, viser dens blotte eksistens, at to køn ikke er nødvendig for den levende verdens fortsatte beståen.

4) For at udtrykke sidebudskabet havde det været tilstrækkeligt at tale om snegle. Da alle snegle er hermafroditter, er budskabet hvor der tales om dræbersnegle mere specifikt end nødvendigt. Med sit valg af betegnelsen ”dræbersnegle” frem for betegnelsen ”snegle” må BRH derfor have haft en specifik, selvstændig hensigt.

Hermed er det godtgjort, at BRH tager let på logik og fornuft for at få en anledning til at tale om snegle og specielt dræbersnegle. Dette viser, at det er magtpåliggende for BRH at ikke blot at tale om snegle men også dræbersnegle.

Konklusion.

Da det således er godtgjort, at BRH har et budskab og en hensigt med sin tale om dræbersegle, er spørgsmålet, hvad budskabet og relevansen er. Derfor ville det være rimeligt at spørge BRH derom og at afkræve et svar.

I forbindelse med gennemgangen af ovenstående eksempler er nævnt de forskellige grader af tilføjelser til det, der er strengt nødvendigt for at fremføre et bestemt budskab, f.eks. beskrivelsen af en hårfarve, og hvad de betyder for fortolkningen af det samlede budskab. Jo mere omfattende dette ekstra er, jo mere evident bliver det, at der er tale om en særlig hensigt dermed. Dette gælder også for BRH ’s forklaring på, hvorfor hun taler om dræbersnegle i en debat, der handler om homoseksuelles mulighed for at blive viet i kirken:

”Jamen det er jo bare sandheden, at der er nogle få dyreracer, hvor det ikke er sådan. Men normalt er det jo altså mand og kvinde, forplantningen beror på, og sådan er det.” [BRH 2]

Denne begrundelse indeholder som nævnt flere grader af afvigelser fra det, der er tilstrækkeligt til at udtrykke budskabet. Dette er indeholdt i dette citat:

”Bort set fra dræbersnegle og nogle få andre arter består den levende verden af han og hun, og det er derfor, at verden har mulighed for fortsat at bestå.” [BRH 1]

1) Thi essensen af dette er den sidste sætning uden den indledende undtagelse:

”den levende verden [består] af han og hun, og det er derfor, at verden har mulighed for fortsat at bestå”.

Dette er altså tilstrækkeligt, for at BRH kan fremføre sit dunkle tankegods.

2) Men BRH ønsker åbenbart at eksemplificere dette med eksempler fra dyreverdenen.

3) BRH kunne have nøjedes med at tale om snegle, men nævner specielt dræbersnegle.

Dette gør det klart, at der er en begrundet sandsynlighed for, at hensigten med brugen af ordet ”dræbernegle” er negativ, i dette tilfælde at antyde en foragt for bøsser.

Man kan stille sig det generelle spørgsmål i forbindelse med samarbejdsprincippet, hvad der er hensigten med at undlade at forklare sig fyldestgørende. Svaret kan være, at formålet er, at modtageren skal have noget at spekulere over, og måske selv forstille sig ytrerens mulige grimme tanker.

Men hvis vi antager, at BRH ud fra sine usagte præmisser tilsigter at forklare sig fyldestgørende, når hun siger, at hun blot fremlægger fakta, kan vi slutte således:

Der er slet ikke tale om, at BRH udtaler sig om betingelserne for verdens beståen for at have en anledning til at bruge ordet dræbersnegle i forbindelse med sin tale om bøsser. Alt er sagt med en direkte hensigt. BRH mener virkeligt, at det, hun siger, er fakta, at bøsser har samme rolle i ”det store skaberværk” (eller noget i den retning) som dræbersnegle.

BRH bruger blot ordet ”dræbersnegle” frem for ”snegle” eller noget endnu mindre specifikt for at understrege den nedvurdering af homoseksuelle, der er impliceret af standpunktet.

Nogle vil hævde, at dette mente de også selv, hvorfor den herværende forklaring blot er omstændelig og overflødig. Men som allerede nævnt i indledningen er det nødvendigt for debattører at begrunde deres standpunkter, ikke blot have dem. Thi ellers står der blot to debattanter over for hinanden, og for de mennesker, der ikke vil argumentere, er der kun sværdet tilbage.

Appendiks.

Flere af BRH’s fejltagelser.

Det følger af samarbejdsprincippet, at den talende nødvendigvis må formode, at læseren forstår, hvad han taler om, dvs. forstå hans begrebsapparat og forestillinger. Denne forudsætning er ikke opfyldt for BRH’s vedkommende. For som nævnt underforstår BRH med sine udtalelser flere dunkle antagelser, ligesom BRH begår en del faktuelle fejl, som det er praktisk at overstå først:

1) På trods af BRH’s påstand om det modsatte forbliver bøsser og lesbiske et mindetal, uanset om de kan giftes alle ej. Det er et spørgsmål om statistik. BRH’s efterfølgende udtryk for omsorg for bøsser og lesbiske virker besynderlig. Hvordan skulle det kunne skade bøsser og lesbiske ikke at udgøre et mindretal? Da det er klart, at talen om mindretal er forfejlet, mener BRH måske noget andet med ”mindretal”, måske ”en særlig gruppe”.

2) BRH taler om homoseksuelle, som om de er en underart af menneskeheden, eller netop en særlig gruppe lige som medlemmerne af en fagforening er. Men homoseksuelle er mennesker lige som alle andre mennesker, der kan ave børn og også gør det - eller undlader det.

3) Det er selvmodsigende at hævde, at verden har mulighed for fortsat at bestå, fordi den levende verden består af hanner og hunner med dræbersnegle og nogle få andre arter som undtagelse. For dræbersnegle og andre snegle består jo netop stadigvæk. Derudover er snegle hermafroditter, dvs. de er selv både hanner og hunner.

4) Hvad angår de skjulte antagelse fremfører BRH, at ægteskab ”er for mand og kvinde”, uden at forklare dette udsagn nærmere, f.eks. ved at fremføre en begrundelse. Da dette spørgsmål er et lovgivningsmæssigt anliggende, må BRH’s usagte begrundelse skyldes noget andet, så som religion eller andre for mystik.

5) Det er dunkelt, hvad BRH’s fejlagtige opfattelse, at verdens mulighed for at bestå består i eksistensen af en han og en hun, overhovedet har at gøre her. Mener BRH måske, at et ægteskab er betinget af, at det gifte par kan føde børn?

Det nytter dog ikke at foretage flere gætterier.