Et konglomerat af logiske og etiske argumentationsfejl.

(26/12 2014)

Det er utroligt, hvor mange argumentationsfejl, der kan være i en argumentation, eller rettere, i et forsøg derpå, selv om det hele blot fylder ganske få spaltelinjer. Dette skyldes først og fremmest, at en argumentations mangler ikke optager plads i teksten. Desuden kan det skyldes, at tankgangen, eller nogle gange snarere følgen af ord, er uklar, usammenhængende eller uovervejet. Det sidste kan ikke mindst gælde for konklusionen.

Dertil kan komme argumentationsetiske fejl, så som nedladende kommentarer.

Dette belyses ved et eksempel, hvori der påpeges mindst 4 interessante logiske fejl og 4 grove etiske argumentationsfejl. De sidstnævnte er ret dunkelt formulerede, hvilket er uetisk i sig selv. Der ses derfor på, hvordan man skal forholde sig til dette, hvilket involverer H.P. Grices velkendte samarbejdsprincip. [Grice]

På grund af de nødvendige udredninger følger det – således som jeg så ofte har erfaret - at et indlæg, det måske kun har taget få minutter at skrive, kan det tage langt længere tid at kommentere præcist og ordentligt.

Det fejlbehæftede argumentationsforsøg, vi skal se på, er rettet mod min ironiske kommentar til en bestemt kirkes demonstration af sit ynkelige, nedgørende og gratis tilbud på uddeling af nådsensbrød til fattige og hjemløse. En Facebook-bruger, XX, har åbenbart fundet dette initiativ så fantastisk, at det måtte ”deles”. Dette gøres d. 8/8 2014.

Det konkrete eksempel.

Først belyser jeg ganske enkelt eksemplet ved at referere fra mine kommentarer til det nævnte opslag på Facebook - så falder disse i det mindste ikke på gold jord. Derefter gennemgås yderligere argumenter og mulige modargumenter. Jeg må dog, så vidt jeg har forstået det, af juridiske grunde ikke gengive andres indlæg ordret, men kun referere og citere det højst nødvendige - desværre. Deltagerens navne har jeg derimod ingen interesse i at videregive.

Mit første indlæg replik er kort og godt:

8/8 16.22, Ove MK: ”Samtidigt er det så heldigt, at initiativet også er en reklame for religion - og hvad dertil hører!”

- -

8/8 19.33, YY: ”Det handler ikke om altid religion men kærlighed, omsorg” etc.

- -

Da sproglig præcision er alfa og omega for enhver debat, vil jeg gerne have afklaret dette dunkle udsagn. Derefter uddyber jeg min kritik:

8/8 19.55, Ove MK: ’[YY], hvad er det for noget ”Det”, der ikke altid handler om kærlighed, omsorg, etc.?

Man skal ikke lade sig lokke så let.

De religiøse vil gerne forbinde deres religion med deres tale om ”kærlighed, omsorg, menneskehed, tolerancer og respekt” – og ”Folkekirkens nødhjælp”, samtidig med at de religiøse er med til at skabe både had mod homoseksuelle og ufred i verden med efterfølgende elendighed.

Hvis de religiøses hjælp var ægte, hjalp de uden at forbinde deres hjælp med religion og kirker.’

- -

9/8 2.50, ZZ: ”Ove, som troende bortdømmer jeg hverken ateisters etik, næstekærlighed eller positive tiltag generelt, blot fordi nogle ateister ...” er homohadere, pædofile, eller massemordere lige som Hitler, Stalin og Mao.

Derefter tildeler ZZ ros til XX, for at ”omfavne det gode uanset dets adresse i en tid, hvor nogle har mere travlt med konstant at dyrke deres kæpheste gennem foragt”.

Dette ”likes” straks af XX, hvilket jeg nævner af hensyn til forståelsen af mine senere kommentarer.

Kritik af argumentet.

Overordnet må det bemærkes, at den første del af dette argumentationsforøg kun antyder en argumentation, mens den sidste del blot består af kryptisk antydede beskyldninger.

ZZ’s logiske brud annoteres med et ”L” efterfulgt af nummeret på forekomsten. De etiske brud annoteres med et ”E” efterfulgt af nummeret på forekomsten.

Første kritik af argumentet.

- Ove MK: ’[ZZ], du anfører mit navn, så jeg tillader mig at antage, at dit indlæg som helhed er adresseret til mig. Det kan jeg blot ikke få til at hænge sammen.

For det, du skriver, har helt bestemt intet med mit indlæg at gøre. For eksempel har jeg ikke skrevet noget om ateisme.

Du fremfører også, at ”nogle har mere travlt med konstant at dyrke deres kæpheste gennem foragt”.

Hvad det med sagen at gøre? Hvem er det dog, der gør det, og hvilken relevans har det i sammenhængen?

Når nu du har involveret min person og min tid, må du anstændighedsvis udrede, hvorledes dine kommentarer angår mit indlæg - i det mindste for mig, for [XX] og [navnet på endnu en ”liker”] har åbenbart forstået dem.

Min pointe var blot i al beskedenhed, at man ikke skal lade sig forlede – til at tro, at der er en nødvendig forbindelse mellem religiøsitet og godhed.

Dette gør i øvrigt din tale om ateister endnu mere irrelevant. Thi dem, der kalder sig ”ateister”, forsøger ikke at antyde en nødvendig forbindelse mellem deres egne ideer og godhed.

På forhånd tak.’

Anden kritik af argumentet.

Da ZZ ikke svarer, tilføjer jeg en uddybende kommentar til eventuelle læsere, hvoriblandt mindst må være trådens igangsætter, øvrige kommentatorer og ”likere”, hvoraf nogle optræder flere gange:

 - Ove MK: ’1) [ZZ]’s argument om ateister skal åbenbart være en efterligning af mit enkle empirisk baserede argument om kristne.

Mit argument godtgjorde, at der ikke er nogen nødvendig forbindelse mellem det at være kristen og det at være god, hvilket også var meningen med det.

Tilsvarende godtgør [ZZ]’s argument blot, at der ikke er nogen nødvendig forbindelse mellem det at være ateist og det at være god. [L1]

Alene af denne grund dur [ZZ]’s argument ikke som modargument mod mit.

2) Endnu en alvorlig svaghed i [ZZ]’s argument er, at mens de religiøses homofobiske og krigeriske handlinger begås med eksplicit baggrund i religionen, så har ateisters eventuelle pædofili, etc. ikke rod i deres ateisme. [L2]

3) [ZZ]’s argument har dog også et andet formål:

[ZZ] kunne lige så godt have talt om enhver anden isme, men taler om ateisme, fordi han tror, at jeg som kritiker af religion må være ateist, og derfor pryder han sit eksempel med et fyrværkeri af referencer til homohadere, pædofile, Hitlers drab på millionvis af mennesker, samt Stalins og Maos. [E1]

Tankegangen er den samme, som når Birthe Rønn Hornbæk pryder sin foragt for homoseksuelle med referencer til dræbersnegle. Selv om giftigheden består i ikke at være direkte formuleret, kan hverken [ZZ] eller BRH afvise at have en hensigt med deres antydninger. Grunden er at hente i det velkendte lingvistiske samarbejdsprincip.

4) Det samme princip tydeliggør, at når [ZZ] kæder det diffuse ”nogle” sammen med den uklare, men kritisk mente vending ”dyrke deres kæpheste gennem foragt” uden at nævne, hvem han tænker på, kan han ikke nægte at have en intention dermed. Denne kan aflæses ud fra konteksten. [E2]

5) Når jeg har brugt tid på [ZZ]’s indlæg, er det ikke, fordi indlægget i sig selv er interessant, men fordi det er et godt emne for min blog om kritik af ulogiske og uetiske argumenter.

I øvrigt har jeg netop udlagt en kritisk gennemgang af BRH’s sammenligning af homoseksuelle og dræbersnegle på samme blog.’

Se [BRH].

- -

Supplement.

A) Jeg har påvist to fejl i ZZ’s første udfald (det, hvori betegnelsen ”ateister” indgik).

Men ZZ begår endnu en hyppigt forekommende logisk argumentationsfejl. Denne begås i øvrigt af mange af dem, der forsvarer ikke-terapeutisk forhudsamputation.

Denne fejl består i ikke at folde et fremført argument helt ud. Fænomenet diskuteres nærmere i en senere artikel. I det konkrete tilfælde mangler ZZ simpelthen at forklare, hvad det er, hans argument går ud på, f.eks. om det på en nærmere specificeret måde skulle være et argument for eller imod et eller andet nøjere angivet standpunkt. [L3]

B) Når ZZ lader sig inspirere af sin misforståede tolkning af mit bevis for, at der ikke er en nødvendig forbindelse mellem det at være religiøs og det at være god, til at fremføre et udsagn, der ligner et tilsvarende argument rettet mod ateister, kan tankegangen muligvis være følgende ”Du kan få tilbage i samme mønt”. Dette understøttes både af ideen om, at ZZ tror, at jeg er er ateist, og af, at ZZ’s gengældelse involverer tilknytningen af frastødende indstillinger til det at være ateist.

C) Desuden er det uetisk at fremføre ens beskyldninger i form af dunkle antydninger, da det gør det kompliceret at tage til genmæle mod dem for den person, beskyldningerne rettes imod. [E3]

D) Det er ligeledes uetisk ikke at tage til genmæle mod kritik af ens beskyldninger, dvs. at fremføre sine beskyldninger uden at begrunde dem yderligere. [E4]

Genblik på de fremførte argumenter.

I) Med udsagnet

”som troende bortdømmer jeg hverken ateisters etik, næstekærlighed eller positive tiltag generelt, blot fordi nogle ateister [er modbydelige]”,

antyder ZZ, at jeg skulle afvise religiøses personers gode gerninger. Det står der faktisk ikke et eneste ord om i den kommentar, ZZ kritiserer. Tværtimod er dens pointe tydeligt specificeret. Jeg har naturligvis intet imod, at de religiøse gør alle de gode gerninger, de vil, så med sine diffuse antydninger refererer ZZ til en ikke-fremført påstand. [L4]

II) Selv om ZZ’s bibemærkning om, at ”nogle har mere travlt med konstant at dyrke deres kæpheste gennem foragt” ikke indeholder nogen reference, kan den naturligvis kun referere til undertegnede. For normalt tilsigter vi, at vore udsagn skal kunne forstås (Jf. [Grice 94]); men der foreligger ikke noget her, der kan antyde, at der skulle være tale om nogen helt anden bestem person ude i verden, der har gjort noget sådant - hvad det end helt præcist skulle bestå i - og som skulle være relevant her. Og på grund af udelukkelsesprincippet, og da ZZ allerede har udtrykt sig perfidt over for min person, er det rimeligt at antage, at ZZ hentyder til mine religionskritiske artikler på nettet. Jævnfør i øvrigt punkt 1 nedenfor.

Hertil må det for det første bemærkes, at sådanne artikler skriver jeg ikke på konstant, eftersom kun ca. 3% af mine filosofiske betragtninger handler om religion, og overvejende kun i form af en abstrakt semantisk kritik. For det andet er ZZ velkommen til at fremkomme med en sober kritik af disse på nettet. Men ZZ foretrækker at være obskur.

Mulige indvendinger mod min kritik.

1. I praksis vil nogle fremføre det elendige argument, at man – in casu underegnede - må føle sig ramt af et udsagn, hvis man protesterer mod det, og dermed også faktisk være ramt, dvs. at udsagnet passer på en, eller rammer plet. Sikken logik! For ifølge den er enhver beskyldning berettiget, hvis man tillader sig at protestere! Sådanne påstande præsupponerer oven i købet, at man har gjort noget galt. Jeg har imidlertid ovenfor refereret til min tidligere argumentation for, at det absolut er legitimt at påstå, at diffuse antydninger som dem, ZZ fremfører, har en bestemt adresse, in casu mig, medmindre der er tale om fabuleringer ud i det blå. (Jf. [BRH].)

2. Nogle vil indvende, således som ZZ også antyder (med sin tale om ateisme), at jeg med mit eksempel ikke er bedre, end ZZ.

Jeg refererer imidlertid blot til nogle religiøse personers faktiske homohad. Forekomsten af et sådant had beviser, at der ikke er nogen nødvendig forbindelse mellem det at være religiøs og det at være god. Og som nævnt væltes dette naturligvis ikke af ZZ’s argument for, at der heller ikke er nogen nødvendig forbindelse mellem det at være ateist og det at være god. Ja faktisk kan denne empiriske konstatering ikke væltes af noget som helt argument.

Som nævnt er sammenligningen ekstra forkert, fordi de religiøse homohadere begrunder deres had med deres religion, mens eventuelle homohadere blandt ateister ikke ville begrunde deres homohad med ateisme, eftersom ateisme per definition slet ikke danner baggrund for noget homohad.

3. Nogle vil indvende, at der ikke er andre steder, kirkens ansatte kan foretage netop denne godgørende gerning, og at den derfor ikke kan gøres anonymt, således som jeg anbefaler. Dette er sandt nok, for kirken er netop opført for at kunne manifestere religionen og dens påståede fantastiske væsen.

De fattige og hjemløse kan imidlertid hjælpes på andre måder, f.eks. ved politiske initiativer, der er noget større end denne ynkelige omgang nådsensbrød.

Hvis der virkelig havde været tale om en substantiel god gerning, og det ikke var en kirke, der lå der, hvor kurven blev hængt op, ville det sandelig være helt i orden åbenlyst at kæde gerningen i fysisk og metaforisk forstand sammen med den pågældende institution.

Men forbindelsen mellem religion og godhed er ikke alene falsk a posteriori, men også a priori. For der er ikke nogen nødvendig forbindelse mellem religiøse sætninger og gode gerninger, eftersom religiøse sætninger er semantisk meningsløse og derfor ikke implicerer noget helst. Der er med andre ord en uoverstigelig afgrund mellem sådanne sætninger og udførelse af gode gerninger.

4) Erfaringen fortæller mig, at nogle vil afvise min kritik som værende spidsfindigheder. Men dette er en uklar påstand, der må tydeliggøres og begrundes. Ligesom det er umiddelbart klart, at 12 er større end 5, men kræver en lidt længere forklaring at begrunde dette, er det fejlagtige og uetiske i ZZ’s indlæg umiddelbart påfaldende, selv om udredningen heraf kræver et par sætninger. De, der bruger dette argument til at afvise kritik med, forveksler spidsfindighed med præcision.

Litteratur:

[Grice 94]         H. P. Grice: “Logic and Conversation”, i Basic Topics in the Philosophy of Language, Robert M. Harnish (ed.), (Harvester Wheatsheaf 1994).

[BRH]              http://www.ovemk.blogspot.dk/2014/08/homoseksuelle-og-drbersnegle.html