I Sproget.dk forsøger forfatterne at besvare spørgsmålet om, ”hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord”. I første omgang undgås problemet om, hvad det egentlig er, vi taler om, behændigt med pronominet ”noget”. Sproget.dk eksemplificerer derefter problemstillingen:

”Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle eller produktudvikle? Og er manden ekspert inden for datalogi eller indenfor datalogi?” [”manden” skriver de?]

Men derefter anvender Sproget.dk overskriften ”Sammensatte ord skal skrives i ét ord”.

Hvad menes der dog med ”sammensatte ord”? Der kan ikke menes sammenhørende ord, da det er et alt for vidt begreb, der f.eks. omfatter udtrykket ”en ekspert”. I øvrigt består sammenhørende ord altid af flere ord - af begrebsmæssige grunde.

Usammensatte ord må vel være ord, der kun består af ét leksem. Sammensatte ord må så være ord, der består af flere leksemer... Men ingen vil spørge, om et ord skal være i to ord, for et ord er altid i ét ord. Dette er en temmelig åbenlys tautologi.*)

Der er dermed tale om en temmelig ureflekteret og ubehjælpsom sprogbrug.

Man kan måske formulere spørgsmålet således ”Hvornår består en tegnfølge, hvoraf nogle af bestanddelene kan optræde som ord, af to eller flere ord?”.

Vi kan dog også blot reformulere Sproget.dk’s første formulering af spørgsmålet således ”Hvornår skal vi sammenskrive to morfemer, der kan optræde som selvstændige ord?”

Sproget.dk’s lydregel.

Sproget.dk giver følgende råd:

”Som regel kan man høre om et ord skal skrives i ét eller flere ord. Når der er mere tryk på det første led end på det andet led, skal det skrives i ét ord.”

Hvad angår forfatternes svar, går det ikke til sagens kerne. Thi det er sammenskrivningen af morfemer, der bestemmer trykket:

Regel 1. Man lægger tryk på det, der gør en forskel i forhold til det modsatte.

Her drejer det sig om stavelser: En ’armstol i modsætning til blot en stol. Det betyder ganske vist, at man kan slutte fra virkning til årsag. Udtalen med tryk på første stavelse implicerer, at udtrykket skal skrives i ét ord. Men ikke alle lægger trykket korrekt.

Regel 2. Det egentlige regelsæt består blandt andet i, at man på dansk ikke bruger substantiver, men måske nok proprier, som præmodifikatorer til andre nominer.

Denne regel vil også være en hjælp til korrekt skriftsprog for den person, der hos bageren beder om en chokolade´kage. Fulgte hun Sproget.dk’s regler, skulle hun begå den fejl at skrive ”chokolade kage”, hvilket hun måske allerede gør. For hendes udtale er sandsynligvis præget af den antagelse, at betegnelsen for den kage, hun ønsker at købe, er ”chokolade kage”. Sproget.dk leverer dermed ikke regler for korrekt skrivning, men kun regler for en konsistens mellem udtale og skrivning.

I stedet for at bruge Sproget.dk’s indirekte fremgangsmåde er det – som i så mange andre tilfælde - bedre at have en forståelse af sagen selv og handle ud fra den:

Først anvendes regel 2, som fører os fra semantisk mening til den rette skrift. Dernæst kan regel 1 føre os fra skrift til udtale. Men som det er påvist, fører det ikke til den rigtige skrivning at starte med at anvende regel 1 ”baglæns” for at finde den rigtige skrivning.

*) Dette gælder naturligvis i den nuværende sproglige situation. For vi kunne naturligvis forestille os en fremtidsfiktion, hvor det var i orden at sige ”ande postej”.