Omskæring. En kommentar til Cekics svar.

Özlem Sara Cekic (ÖSC), folketingsmedlem for SF, har sendt følgende svar på mailen, som er refereret i artiklen Spørgsmål til Özlem Sara Cekic om hendes reaktion på kritik.

”Kære Ove

Tak for din mail. Undskyld det sene svar, men jeg får rigtig mange henvendelser for tiden.

Jeg har læst det indlæg du omtaler og følger debatten, men jeg har endnu ikke mødt nogle argumenter som har fået mig til at skifte holdning.

Jeg har bidraget med et kapitel til Bente Dalsbæks bog ”Med eller uden skræl”, som du kan læse, hvis du er interesseret.

Med venlig hilsen

Özlem Cekic”

- - -

Til dette har jeg svaret følgende:

”Kære Özlem Cekic.

Tak for dit svar på min mail. Det var nu meget kortfattet. Men det er da rart at vide, at du deltager i debatten om omskæring.

Jeg refererede dog eksplicit til læge Jens Hornshøjs bidrag til debatten. Dette indlæg indeholder en række afgørende argumenter, såvel medicinske som etiske. Men du har åbenbart ikke tid til at fremføre dine klare modargumenter.

Det vigtigste etiske argument mod omskæring er dog, at der er tale om et overgreb, der krænker offerets personlige integritet. Hvorfor skal forældre have lov til at mærke deres barn med fysiske tegn på deres egen religiøsitet?

Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at jeg på grund af min generelle interesse for etisk debatniveau har fokuseret på din artikel om omskæring. Resultatet er at læse på min blog Argumenter på www.ovemk.blogspot.com i artiklen Kedelig retorik og mangelfuld argumentation. Jeg undrer mig over, at det er en så almindelig udbredt vane at pakke argumenter ind i nedladende kommentarer frem for at være saglig.

I øvrigt er det for nemt blot at henvise til egne skrivelser i en debat. Men du skal alligevel have tak for din litterære henvisning. Dit indlæg ”Den formende” forholder sig dog ikke nævneværdig meget til f.eks. Jens Hornshøjs argumentation mod omskæring.

Med venlig hilsen

Ove Møbjerg Kristensen.”

Supplerende bemærkninger:

ÖSC’s svar er naturligvis særdeles nedslående. Erklæringen ”jeg har endnu ikke mødt nogen argumenter som har fået mig til at skifte holdning” er et meget upræcist svar på mit spørgsmål, om hvorvidt hun har forholdt sig til Jens Hornshøjs artikel.

Som en del af sit svar henviser ÖSC til sit bidrag til en antologi om omskæring. Generelt bør man ikke i en debat blot henvise til sine egne skrifter, men kun til relevante resuméer eller citater derfra. Man skal gøre sig fortjent til at blive læst. Dette har også dagbladet Informations yndlingsdebattør Søren Krarup fra Dansk Folkeparti flere gange udvist manglende forståelse for i Informations læserbrevsspalter.

Desuden virker denne anbefaling som en afledningsmanøvre, hvilket mildt sagt er for bekvemt, især da bidraget blot er et trist stemningsbillede. Dette bliver ikke bedre af, at ÖSC i antologien hævder, at kritikken af omskæring er udtryk for særlige krav til ”danskere med minoritetsbaggrund” ([Dalsbæk 09] p. 84). Kritikken gælder alle, der begår omskæring af irrationelle grunde.

ÖSC’s bidrag afsluttes med nogle bedrøvelige overvejelser, som kommenteres her

Om sine kritikere har ÖSC foretaget sig følgende refleksion:

”Jeg har tænkt ’Gud, bliver jeg sammenlignet med de forældre, der begår overgreb med deres børn’”. ([Dalsbæk 09] p. 84)

Dette er en frygtelig naiv tanke, eftersom omskæring netop er et overgreb, endog med livsvarige konsekvenser. Tankeløs er også ÖSC’s brug af verbet ”at stigmatisere” i følgende overvejelser:

”Jeg synes, det er enormt stigmatiserende, når der står nogen og siger, at jeg tilhører en gruppe, der ikke er i stand til at passe på mit barn. Jeg mener faktisk, at jeg gør det bedste for mine børn.” ([Dalsbæk 09] p. 84-85)

At stigmatisere betyder som bekendt at brændemærke. Omskæring er ikke bogstavelig talt brændemærkning, men det er livsvarig mærkning med en kniv.

De mennesker, der går ind for korporlig revselse, mener også, at de gør det bedste for deres børn. Men det gør hverken de eller ÖSC.

Følgende seriøst mente erklæring er temmelig bedrøvelig:

”I forhold til troen får børnene at vide, hvad jeg tror på, og hvad far tror på, og så kan de tro, hvad de vil, senere.” ([Dalsbæk 09] p. 86-87)

Ja, det kan de ganske vist, men deres omskæring kan de rent faktisk ikke vælge fra.

ÖSC mener, at der mangler ”den dér forståelse i debatten, at man sætter sig ind i hinandens situation...” ([Dalsbæk 09] p. 85)

Ja, det er børnenes og de senere voksne, omskårnes situation, det drejer sig om, således som den lige er blevet karakteriseret, og den har kritikerne af omskæring faktisk forståelse for i modsætning til dem, der går ind for omskæring.

Litteratur.

[Dalsbæk 09] Bente Dalsbæk, ed: Med eller uden skræl, BROE (København 2009).

[Hornshøj 09] Jens Hornshøj: Når man skærer i folk er der risiko for skader, http://www.dagensmedicin.dk/opinion/debat/nar-man-skarer-i-folk-er-der-risiko-for-skader Opdateret 27/2 2009