Den 26/8 2012 har jeg sendt en E-mail til Özlem Sara Cekic’s E-mail-adresse i folketinget ozlem.cekic@ft.dk med følgende indhold:
”Emne: Spørgsmål om reaktion på kritik.
Kære Özlem Sara Cekic.
Jeg synes, at det er forfærdeligt at høre, at du er frataget dine ordfører poster i SF. Jeg troede, at der var højere til loftet i SF end i DF. Denne her henvendelse rejer sig dog om en anden problematik.
I forbindelse med min aktive interesse for filosofi, religionskritik og argumentation som sådan har jeg fulgt med i debatten om religiøs omskæring af drenge. Jeg er herunder stødt på din artikel Tankløst angreb på omskæring på din hjemmeside ozlem.dk, fra den 23/11 (2008?). I Dagensmedicin.dk er jeg ligeledes stødt på en grundig og sober kritik af dine standpunkter i artiklen Når man skærer i folk er der risiko for skader, som er forfattet af læge Jens Hornshøj. Den ligger på adressen http://www.dagensmedicin.dk/opinion/debat/nar-man-skarer-i-folk-er-der-risiko-for-skader/.
Jeg vil gerne høre, om du har taget stilling til denne artikel, dvs. enten givet Hornshøj ret i hans argumenter eller gendrevet dem.
Desværre er det sådan i dagens debat, at når politikere får et indlæg pragt i en avis, kan den derefter ganske vist kritiseres på internetdebatten eller i nogle små læserbreve; men uanset hvor velargumenterende og præcis kritikken er, føler politikerne sig sjældent forpligtede til at argumentere imod den. De gentager blot deres standpunkter andre steder. Jeg håber, at du er hævet over det niveau.
På forhånd tak for et snarligt svar.
Med venlig hilsen
Ove Møbjerg Kristensen.
Platanvej 7, 6. sal lejl 27
1810 Frederiksberg C.
(Cand. mag. i filosofi og lingvistik.)”
Lette filosofiske artikler med fokus på argumenter og deres kvalitet. Artiklerne handler om filosofi, sprog og argumentation som sådan. Læsere, der er interesserede i min filosofi om anti-realisme kan læse mine afhandlinger på http://filosofisk-debat.blogspot.dk/ eller i Word-format på www.sites.google.com/site/antiintroduktionisme. Mange af mine argumenter er baserede på disse afhandlinger. Jeg har argumenter for alt, hvad jeg fremfører, og søger at undgå at udtrykke de blotte meninger.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar