Red Barnet vil blande religion ind i debatten om ikke-terapeutisk forhudsamputation.

 

Kære medarbejder hos Red Barnet-

Jeres argumenter mod ikke terapeutisk forhudsamputation af umyndige drengebørn, eller det, I benævner med eufemismen ”rituel omskæring” – således som I fremfører disse argumenter fra andet afsnit og indtil overskriften ”Dialog og information …” i Fælleserklæring fra Børnerådet, Red Barnet og Børns Vilkår om rituel omskæring af drenge forekommer ganske vist forholdsvis rimelige.

Desværre tilsidesætter tekstens anbefaling af dialog med de religiøse disse kritiskeudsagn.

For dengang korporlig afstraffelse blev forbudt, diskuterede man da først forbuddet med de dysfunktionelle familier, hvor disse overgreb fandt sted? Nej, man forbød simpelthen denne umoralske adfærd.

Selve talen om at ”inddrage børn og unge” i denne sammenhæng, så ”drengenes eget perspektiv bliver belyst”, er desværre også grotesk. Thi det er en retorik, der kun hører hjemme i en tale om børns skoleforhold, dagligdag og lignende. Men I foreslår åbenbart, at inddrage også lille Karen med spørgsmål af denne art: ”Synes du at nyfødte drengebørns forhud skal skæres af?”

Der findes ganske vist objektive sandheder i etikken også vedrørende ikke-terapeutisk forhudsamputation, men små børn kender hverken præmisser for eller konsekvenser af disse, så de kan naturligvis ikke bruges som rådgivere.

Tanken om overhovedet at diskutere såkaldt omskæring med de religiøse, der har denne beskæftigelse, forhudsofring, som et ritual, er naturligvis også naivt, da de religiøse ifølge dem selv har givet sandheden via deres ”tro”, dvs. ikke rationelt, som enhver diskussion forudsætter, men ud fra et eller andet ubekendt og påstået X, som de kalder ”gud” og altid kan påberåbe sig.

 

Jeg har indsat ovenstående kritik i en af mine blogs: http://praktisk-etik.blogspot.com/, og ser frem til at kunne gengive jeres svar på dette brev samme sted.

 

Med venlig hilsen

Ove Møbjerg Kristensen.