Dagbladet Informations retorik om sprogændringer.

Indledning:

Begrebet sprogændringer diskuteres i artiklen ”Laveste fællesnævner som sprogligt ideal” i dagbladet Information forfattet af samme dagblads kulturskribent Rasmus Bo Sørensen. Artiklens hovedkonklusion er:

”I København har man valgt at indrette flere veje efter trafikanternes adfærd. Samme princip bør gælde reglerne for den sproglige færdsel”.

Denne forenkling er dog ikke det eneste, der er galt med artiklen. Dette vil jeg forsøge at afklare.

Lad det være sagt med det samme: Det er et frit land, vi lever i, så den enkelte privatperson må selv bestemme, hvilke udtryk han vil bruge i sit sprog, og hvordan han vil bruge dem. Det skal desuden bemærkes, at på denne blog er jeg udelukkende interesseret i at granske argumenters konsistens og lødighed. Af disse to grunde mener jeg at være fuldstændig uhildet i dette emne.


RBS’s allegorier.

RBS starter sin artikel med en historie om, hvordan han i årevis dagligt havde cyklet imod ensretningen på en gade på Nørrebro, hvilket han ikke havde været alene om:

”Hver eneste dag kørte flere hundrede cyklister samme ulovlige vej, indtil kommunen tog konsekvensen og anlagde en cykelsti i modgående retning – og pludselig var forseelsen lovlig.”

Der skulle vel stå ”pludselig var den adfærd, der tidligere havde været en forseelse, lovlig”, eller blot ”pludselig var denne adfærd lovlig”. For en forseelse kan per definition ikke være lovlig.

Men selv efter denne tydeliggørelse er ovenstående ikke en dækkende beskrivelse af situationen: Der er ikke tale om lovliggørelse i eksemplet, men om noget så artigt som anlæggelse af en cykelsti! Derimod kunne man tænke sig et eksempel, hvor cyklister ganske enkelt fik lov til at køre i begge retninger i modsætning til bilisterne, således som det faktisk er tilfældet flere steder. Dette kan dog også ske ud fra en vurdering af færdselsreglernes hensigtsmæssighed, uden at cyklisterne først har brudt dem.

Det citerede skal åbenbart på forhånd formilde de stivstikkere, der ikke kan lide sprogændringer: Læserne må herefter formodes at forstå, hvilken frisk, rebelsk person vi har at gøre med. Ham vil vi ikke være imod, for vi har vel selvrespekt. Selv de mest stivsindede må nu være blødgjorte.

Men hvad med bilisternes adfærd? På en ret trafikeret gade i København har jeg observeret først én bilist køre over for rødt, derefter endnu én køre over for rødt, og lidt efter en tredje, på hvilket tidspunkt der så må være gået ret lang tid. Kunne man her tænke sig, at den relevante myndighed ”tog konsekvensen” og tillod bilisterne at køre over for rødt, således at man derefter kunne sige, at ”pludselig var forseelsen lovlig”? Hvad med hastighedsgrænserne? Væk med dem af samme grund! Myndighederne må tage konsekvenserne, således at hastighedsgrænserne en skønne dag pludselig er væk, idet mindste på den strækning.

Kulturskribenten RBS refererer derefter en fortælling om ”en ældre mand”, der

”beslutter sig for at opfinde sit eget sprog. Han kalder sengen for billede, bordet for tæppe, stolen for vækkeur, avisen for seng. Og så videre”; så længe manden var alene om at bruge et ”privat sprog”, ”havde han ingen problemer med at bilde sig selv ind, at forholdet mellem ordene og tingene var vilkårligt”.

Det må dog bemærkes, at sproget faktisk er ”vilkårligt”, eller mere præcist arbitrært, da det dybest set kunne være anderledes. Desuden kunne lingvister i princippet finde ud af den pågældendes sprog, hvis det var nogenlunde konsistent...

RBS slutter referatet:

»Den gamle mand i den grå frakke kunne ikke længere forstå folk, det var ikke så slemt. Det var meget værre, at de ikke længere kunne forstå ham. Og derfor sagde han ingenting mere.«

Åbenbart bærer den ældre mand også en grå frakke. Læserne må nu endelig formodes at forstå, hvilken trist person vi har at gøre med, og derfor at tage afstand, således at de lettere vil følge RBS konklusion:

”at sprog er et fælles projekt. Vi er afhængige af en social konvention, der slår fast, hvad ordene betyder, og hvordan de skal staves.”

Men hvor meget socialt og fælles er der i sproget? Vi bliver ganske vist nødt til at bruge det samme sprog, men det er ikke nødvendigvis de klogeste, der løber forrest.

RBS hævder, at ”Retskrivningsordbogens 4. udgave er et autoritativt øjebliksbillede anno 2012 af den sociale konvention, vi kalder det danske sprog.”


Dansk sprognævn.

Derefter refererer RBS fra en artikel af Mette Olsen i Politiken, hvori sprognævnets direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen hævder:

»Det er jo lige godt at skrive akvarie og akvarium; det ene ord følger et dansk princip, det andet et latinsk princip, og begge logikker giver mening. Så det må være udviklingen og flertallet, der bestemmer.« [MO]

Nu skal de efterhånden frisindede og fleksible læsere åbenbart pludselig falde på halen for autoriteter.


Konklusion om sprognævnet og RBS’ artikel.

Hvis folk kan begrunde deres påstande, kan undertegnede naturligvis godt både give dem ret og respektere dem. Men flere af Sprognævnets ræsonnementer har givet undertegnede grunde til ikke at respektere Sprognævnet. (Jf. indlægget ”Flere argumentationsfejl fra Dansk Sprognævn” på denne blog.)

Hvad mon det er for et princip, de to ord følger? Kan det tænkes at være bøjningsmønstrene henholdsvis:

1) akvarie, akvariet, akvarier, akvarierne

2) akvarium, akvariet, akvariet, akvarier, akvarierne.

Der er imidlertid ikke meget ”latinsk princip” i det sidste paradigme: der er blot tale, om at ”akvarium” er hentet fra latin, men bøjet ligesom nogle danske substantiver. Jeg har hørt en sprogforsker sige, at den første bøjning da var meget udmærket, for det var jo en regelmæssig bøjning. Det har han naturligvis lov til at mene. Men argument er blot ikke tvingende, eftersom det ikke er et krav, at ord skal være regelmæssigt bøjede, eller at sproget overhovedet skal være regelmæssigt.

Desuden er det relevant at spørge om, hvad det er for nogle ”logikker” der er tale om. Det er ikke en sprogbrug, jeg har "fælles" med SKA.

Det må konkluderes, at RBS’ artikel er langt fra at give en dybsindig afklaring af begrebet sprogændring.

Referencer:

[RBS]: http://www.information.dk/317078 (15. november 2012).

[MO]: http://politiken.dk/kultur/ECE1704290/dansk-sprognaevn-nu-maa-danskerne-gerne-skrive-akvarie-og-evangelie/ (31. JUL. 2012 KL. 06.53)