Ægte livsførelse.

I filmen Seconds (”Manden der skiftede ansigt”), instrueret af John Frankenheimer, får en livstræt forretningsmand et tilbud, der ligner en chance for at få et nyt liv og en ny identitet: Han modtager et telefonopkald fra en ven, som han troede var død. Vennen fortæller, at han i stedet har fået et nyt og lykkeligt liv, og giver forretningsmanden en adresse, som forretningsmanden finder vej til. Herfra føres han til Selskabet, der overtaler og især truer ham til at få en ny krop og tilværelse. Forretningsmanden er hobbymaler, og det er tanken, at han i sit nye liv skal være professionel kunstmaler. Dette forekommer allerede utroligt eller ”muggent”. Det viser det sig også at være, for kunstmaleren kommer til at leve og bo i et område, hvor der kun bor andre nye liv (bortset fra assistenter eller vogtere fra Selskabet). Kan forretningsmanden virkelig være blevet professionel kunstmaler, eller skal de alle sammen blot stiltiende lade, som om de tror på hinanden?

Det er ganske vist kun ét af filmens budskaber, der ligger gemt her. Imidlertid fik det mig til at tænke på, at man kan forestille sig den mulighed, at der fandtes fagområder, der i sig selv var udmærkede, men hvori folk ville kunne klare sig let og ubesværet og succesrigt; og medmindre de i stedet ønskede at finde et interessant og vigtigt hjørne i fagområdet, ville dette føre til et uautentisk liv. Her ville folk kunne profilere sig og høste anerkendelse uden at yde noget særligt krævende. De ville i det hele taget kunne have en virksomhed, der så ud af noget – men som ikke forudsatte nytænkning. Hvad angår dybsindighed ville der kun være tale om et skin.

I sådanne kredse kunne man give hinanden anerkendelse, uden at modtagerne har bragt videnskaben videre, selv om dette burde være en betingelse. Tidligere kunne indflydelsesrige grupper i samfundet kritiseres for at holde på deres viden... Men i disse kredse værner man tværtimod sig selv mod indsigt, hvad deres medlemmer naturligvis ikke behøver at være bevidste om, hvis de ikke evner at forstå dette. De kan tværtimod have en række idiosynkrasier og være optagede af deres ihærdige afværgereaktioner mod det, som disse er rettede imod. Det er disse afværgereaktioner i form af artikler eller afhandlinger, som anses for fortjenstfulde blandt deres ligestillede, også selv om der faktisk skulle findes indlysende argumenter imod dem på grund af basale fejlargumenter.

Vi kan forestille os, at andre personer i denne verden er tilfredse med det første det bedste, som de synes om, og at de derfor finder netop det, de synes om. Nogle kan ligefrem indrømme, at de mener, at det kan sagen udmærket handle om. Disse personer møder heller ikke ligefrem kritik fra ligestillede, men accept.

Sådanne mennesker ville i dette samfund leve et uægte liv lige som de forflyttede medlemmer af det ovennævnte samfund i Seconds. Det samme gælder naturligvis for medlemmer af trossamfund. Deres udsagn har kun mening inden for et lukket system, som i et rollespil eller i ludo. Det modsatte heraf består i at fastholde resultater, selv om man ikke selv kan lide dem... Dette er den videnskabelige indstilling.

Det bemærkelsesværdige er, at på trods af, at mennesker i denne forestillede verden næppe vil være tilfredse med deres liv og indsats, befinder mennesker i den virkelige verden sig tilsyneladende godt med en tilsvarende falsk livsførelse.