At spørge Information i øst og få svar i vest .
Som svar på kommentaren til nedenstående indlæg sender jeg en e-mail til afsenderen på dagbladet Informations Debatredaktion, hvis svar gengives efterfølgende. Min e-mail har følgende indhold:
"Kære [Z].
Tak for dit svar og kommentar.
Du fortæller mig, hvem Debatredaktionen består af.
Men det angår overhovedet ikke mit læserbrev.
For dette indeholder ikke et eneste ord om nogen Debatredaktion.
Det må endvidere fremgå af sammenhængen, at jeg refererer til Informations Redaktion. Også derfor undrer jeg mig over din kommentar, som jeg formoder skal være et afgørende modargument.
I det refererede e-mail fra [Y] står der heller ikke "Debatredaktionen", men "redaktionen": "Jeg kan oplyse dig om, at jeg har forhørt mig med redaktionen vedrørende dit indlæg...".
Desuden formoder jeg ikke, at [Y] forhører sig med sig selv.
Da jeg ikke lige kunne se, hvem der er medlem af Informations redaktion, har jeg som nævnt i læserbrevet spurgt [Y] om, hvad ordet "redaktion" refererede til. Desværre fik jeg ikke et svar...
Fakta er dermed desværre, at [Y] har udtrykt sig meget misvisende, og at du har læst mit læserbrev meget forhastet.
Selv hvis [Y] virkelig blot har skrevet forkert, består resten af min kritik naturligvis.
Med venlig hilsen
Ove Møbjerg Kristensen.
PS: Der har åbenbart været fejl på ”e-mail-forbindelsen”. Derfor prøver jeg denne linje."
[Mine kantede parenteser i stedet for personnavne.]
Jeg har ganske vist sendt en e-mail med lignende indhold, endog hele to gange, p.gr. af en redigeringsfejl i det første brev. Men jeg har kun modtaget en automatisk - og øjeblikkelig - modtagebekræftelse på det første brev, og ikke nogen som helst anden reaktion. Derefter har jeg sendt teksten fra en anden konto. Dette er grunden til mit PS.
Jeg modtager følgende svar herpå fra debatredaktøren på dagbladet Information:
"Kære Ove Møbjerg Kristensen
Jeg er overbevist om, at jeg allerede har svaret dig på nedenstående en
gang. Jeg har ikke yderligere at tilføje.
Med venlig hilsen
[Z]"
[Min kantede parentes i stedet for personnavnet.]
Det brev, jeg ikke fik noget svar på, lyder som følger:
"Kære [Y].
Tak for dit næsten klare svar.
Men jeg bliver desværre nødt til at vide, hvad betegnelsen ”redaktionen”
refererer til, således at jeg kan tage nærmere stilling til mit forhold til
Information, forummet ”for det frie ord”.
For ifølge bladets oplysninger omfatter redaktionen selveste
redaktionschefen for Weekend og kultur Rune Lykkebjerg. Jeg er da ked af,
hvis denne høviske litterat og filosof skulle blive forlegen over min
rosende kritik.
Jeg har dog sjældent været uden for lignende postyr, blot på grund af et
lille læserbrev - allerede ved modtagelsen... Det burde jeg måske have
forventet, da jeg altid har fået mærkelige reaktioner på mine få
henvendelser til Information. Måske har jeg trådt i en hvepserede, for hele
retorikken virker militærisk: ”Jeg kan oplyse dig om, at jeg har forhørt mig med redaktionen vedrørende dit indlæg...”, etc.
Med venlig hilsen,
Ove Møbjerg Kristensen,
filosofisk aktiv."
[Min kantede parentes i stedet for personnavnet.]
fredag, maj 20, 2011
onsdag, maj 18, 2011
Informations idealer versus gerning og klarhed.
Her følger et indlæg sendt til dagbladet Information. Da denne blog blandt andet handler om argumentationskritik, følger også dagbladets fantastiske reaktion:
Informations idealer versus gerning og klarhed.
Et uskyldigt læserbrevsforslag har ført til en kedelig reaktion og afsløret en beklagelig indstilling til debat på Information, som ender med også at afsløre, hvordan bladet er i alvorlig modstrid med egne idealer.
Først sender jeg et læserbrev til Information ”om de fantastiske synspunkter og argumenter, Informations redaktør Rune Lykkeberg har formået at ytre om monarki og demokrati i Danmarks Radio”. Efter at have besvaret en e-mail med spørgsmål fra Debatredaktionen om tilladelse til rettelser i læsebrevet modtager jeg følgende afgørelse:
”Jeg kan oplyse dig om, at jeg har forhørt mig med redaktionen vedrørende dit indlæg, da den fremførte kritik ikke relaterer til noget, vi har bragt i vores avis. Vores princip er, at vi ikke viderebringer respons på udtalelser som vore skribenter har givet til andre medier, med mindre de er af specifik eller principiel interesse for netop Information, og det er ikke tilfældet i dennne situation. Vi har derfor valgt ikke at bringe dit indlæg.”
Jeg har efterfølgende i en e-mail til Debatredaktionen stillet et spørgsmål om, hvad betegnelsen ”redaktionen” refererer til. Heri skrev jeg også ”Jeg er da ked af, hvis denne høviske litterat og filosof skulle blive forlegen over min rosende kritik.”. Men denne e-mail er forblevet ubesvaret.
Desværre udtrykker Informations humørforladte afvisning ikke den fulde sandhed, eftersom Rune Lykkeberg ikke blot er skribent på Informationen, men også medlem af redaktionen.
Desuden er begrundelsen misvisende af en anden, sekundær grund, da Rune Lykkeberg vel ikke først og fremmest er Informations skribent, men en stor og anerkendt dansk forfatter. Har denne forfatter for alvor vist sin gennemslagskraft her?
Dette brev handler naturligvis ikke om, at Information afslår et læserbrev, men om at selve begrundelsen er i modstrid med Informations selvopfattelse: ”Information skal være et forum for det frie ord”. Thi ifølge den citerede dom er der nogle, som Information på forhånd udelukker fra at blive kritiseret. Desuden kan Informations redaktionsmedlemmer åbenbart også selv frigøre sig for kritik. Endvidere udtrykker begrundelsen en forskønnelse eller fordunkling af sagens rette sammenhæng.
Da der således er uoverensstemmelse mellem skrift og gerning, bryder Information også følgende ideal: ”Information skal redeligt informere om modstridende synspunkter i det offentlige liv og skal påtale uoverensstemmelser mellem tale og gerning”. Herved forpligter Information sig til at påtale sig selv.
På forhånd tak.
-----------------------------------------------------------------
På ovenstående læserbrev får jeg følgende svar:
"Tak for dit indlæg, som du har sendt til Information.
Jeg må desværre takke nej til det i denne omgang, da vi modtager mange
flere indlæg, end der er plads til i avisen. I øvrigt kan jeg oplyse om,
at debatredaktionen udgøres af [X], [Y] og jeg selv."
[Mine kantede parenteser i stedet for navne; min tydeliggørelse med fed skrift.]
Her følger et indlæg sendt til dagbladet Information. Da denne blog blandt andet handler om argumentationskritik, følger også dagbladets fantastiske reaktion:
Informations idealer versus gerning og klarhed.
Et uskyldigt læserbrevsforslag har ført til en kedelig reaktion og afsløret en beklagelig indstilling til debat på Information, som ender med også at afsløre, hvordan bladet er i alvorlig modstrid med egne idealer.
Først sender jeg et læserbrev til Information ”om de fantastiske synspunkter og argumenter, Informations redaktør Rune Lykkeberg har formået at ytre om monarki og demokrati i Danmarks Radio”. Efter at have besvaret en e-mail med spørgsmål fra Debatredaktionen om tilladelse til rettelser i læsebrevet modtager jeg følgende afgørelse:
”Jeg kan oplyse dig om, at jeg har forhørt mig med redaktionen vedrørende dit indlæg, da den fremførte kritik ikke relaterer til noget, vi har bragt i vores avis. Vores princip er, at vi ikke viderebringer respons på udtalelser som vore skribenter har givet til andre medier, med mindre de er af specifik eller principiel interesse for netop Information, og det er ikke tilfældet i dennne situation. Vi har derfor valgt ikke at bringe dit indlæg.”
Jeg har efterfølgende i en e-mail til Debatredaktionen stillet et spørgsmål om, hvad betegnelsen ”redaktionen” refererer til. Heri skrev jeg også ”Jeg er da ked af, hvis denne høviske litterat og filosof skulle blive forlegen over min rosende kritik.”. Men denne e-mail er forblevet ubesvaret.
Desværre udtrykker Informations humørforladte afvisning ikke den fulde sandhed, eftersom Rune Lykkeberg ikke blot er skribent på Informationen, men også medlem af redaktionen.
Desuden er begrundelsen misvisende af en anden, sekundær grund, da Rune Lykkeberg vel ikke først og fremmest er Informations skribent, men en stor og anerkendt dansk forfatter. Har denne forfatter for alvor vist sin gennemslagskraft her?
Dette brev handler naturligvis ikke om, at Information afslår et læserbrev, men om at selve begrundelsen er i modstrid med Informations selvopfattelse: ”Information skal være et forum for det frie ord”. Thi ifølge den citerede dom er der nogle, som Information på forhånd udelukker fra at blive kritiseret. Desuden kan Informations redaktionsmedlemmer åbenbart også selv frigøre sig for kritik. Endvidere udtrykker begrundelsen en forskønnelse eller fordunkling af sagens rette sammenhæng.
Da der således er uoverensstemmelse mellem skrift og gerning, bryder Information også følgende ideal: ”Information skal redeligt informere om modstridende synspunkter i det offentlige liv og skal påtale uoverensstemmelser mellem tale og gerning”. Herved forpligter Information sig til at påtale sig selv.
På forhånd tak.
-----------------------------------------------------------------
På ovenstående læserbrev får jeg følgende svar:
"Tak for dit indlæg, som du har sendt til Information.
Jeg må desværre takke nej til det i denne omgang, da vi modtager mange
flere indlæg, end der er plads til i avisen. I øvrigt kan jeg oplyse om,
at debatredaktionen udgøres af [X], [Y] og jeg selv."
[Mine kantede parenteser i stedet for navne; min tydeliggørelse med fed skrift.]
onsdag, maj 11, 2011
Rune Lykkebergs vid om demokrati og monarki.
Sendt til Information 1/5 2011:
"Hermed følger et læserbrev om de fantastiske synspunkter og argumenter,
Informations redaktør Rune Lykkeberg har formået at ytre om monarki og demokrati i Danmarks Radio.
Hvis Information virkelig skulle finde plads til mit læserbrev, håber jeg ikke, at det vil blive udsat for de sædvanlige destruktive forbedringer - især ikke denne gang!"
Det afsendte læserbrev:
Rune Lykkebergs vid om demokrati og monarki.
Foreløbig må jeg nøjes med at takke Danmarks Radio for at lade Informations redaktør Rune Lykkeberg lade sin vid udfolde sig i ”Søndagsfrokosten” 1/5. Endelig fremgår det helt klart, hvilke højtflyvende dybsindigheder denne litterat og filosof evner at lade tilflyde lytterne. Her skal det forsøges at udpege nogle af højdepunkterne. For måske kan Information derved overtales til at få Lykkebergs kloge udtalelser og skarpe gensvar gengivet på tryk. De fortjener nemlig at studeres nærmere og bør ikke druknes i støj.
Dette skete desværre for Lykkebergs forklaring af, hvordan en styreform samtidig kan være et monarki og et demokrati. Baggrunden var, at en meddebattør havde forsøgt at begrunde, at monarki er udemokratisk. Men Lykkeberg kunne forklare, at monarkiet er et kulturfænomen, der eksisterer på demokratiets nåde. I øvrigt mente redaktøren, at det er for banalt at diskutere for og imod demokrati i denne forbindelse.
En meddebattør beklagede sig over, at en journalist ikke havde begrundet, hvad en påstået modernisering af det engelske kongehus skulle bestå i. Men den formastelige måtte lide den tort at høre fra den Lykkebergske mund, at journalister ikke anser folk for så hjernedøde, at en sådan forklaring skulle være nødvendig.
Der er i øvrigt ikke meget i denne verden, som er demokratisk, berettede Lykkeberg. Således er filosofi ikke demokratisk. Den skal vi åbenbart ikke stemme om, kan jeg forstå. Men hvad så med matematikken, er den demokratisk? Eller skal vi kæmpe om den? Det vil jeg så gerne vide. Hvilken eliksir mon Lykkeberg har drukket?
Sendt til Information 1/5 2011:
"Hermed følger et læserbrev om de fantastiske synspunkter og argumenter,
Informations redaktør Rune Lykkeberg har formået at ytre om monarki og demokrati i Danmarks Radio.
Hvis Information virkelig skulle finde plads til mit læserbrev, håber jeg ikke, at det vil blive udsat for de sædvanlige destruktive forbedringer - især ikke denne gang!"
Det afsendte læserbrev:
Rune Lykkebergs vid om demokrati og monarki.
Foreløbig må jeg nøjes med at takke Danmarks Radio for at lade Informations redaktør Rune Lykkeberg lade sin vid udfolde sig i ”Søndagsfrokosten” 1/5. Endelig fremgår det helt klart, hvilke højtflyvende dybsindigheder denne litterat og filosof evner at lade tilflyde lytterne. Her skal det forsøges at udpege nogle af højdepunkterne. For måske kan Information derved overtales til at få Lykkebergs kloge udtalelser og skarpe gensvar gengivet på tryk. De fortjener nemlig at studeres nærmere og bør ikke druknes i støj.
Dette skete desværre for Lykkebergs forklaring af, hvordan en styreform samtidig kan være et monarki og et demokrati. Baggrunden var, at en meddebattør havde forsøgt at begrunde, at monarki er udemokratisk. Men Lykkeberg kunne forklare, at monarkiet er et kulturfænomen, der eksisterer på demokratiets nåde. I øvrigt mente redaktøren, at det er for banalt at diskutere for og imod demokrati i denne forbindelse.
En meddebattør beklagede sig over, at en journalist ikke havde begrundet, hvad en påstået modernisering af det engelske kongehus skulle bestå i. Men den formastelige måtte lide den tort at høre fra den Lykkebergske mund, at journalister ikke anser folk for så hjernedøde, at en sådan forklaring skulle være nødvendig.
Der er i øvrigt ikke meget i denne verden, som er demokratisk, berettede Lykkeberg. Således er filosofi ikke demokratisk. Den skal vi åbenbart ikke stemme om, kan jeg forstå. Men hvad så med matematikken, er den demokratisk? Eller skal vi kæmpe om den? Det vil jeg så gerne vide. Hvilken eliksir mon Lykkeberg har drukket?
Abonner på:
Kommentarer (Atom)