Kære medarbejder hos Red Barnet-
Jeres argumenter mod ikke terapeutisk
forhudsamputation af umyndige drengebørn, eller det, I benævner med eufemismen
”rituel omskæring” – således som I fremfører disse argumenter fra andet afsnit og
indtil overskriften ”Dialog og information …” i Fælleserklæring fra Børnerådet, Red Barnet og
Børns Vilkår om rituel omskæring af drenge
forekommer ganske vist forholdsvis rimelige.
Desværre tilsidesætter tekstens
anbefaling af dialog med de religiøse disse kritiskeudsagn.
For dengang korporlig afstraffelse
blev forbudt, diskuterede man da først forbuddet med de dysfunktionelle
familier, hvor disse overgreb fandt sted? Nej, man forbød simpelthen denne
umoralske adfærd.
Selve talen om at ”inddrage børn og
unge” i denne sammenhæng, så ”drengenes eget perspektiv bliver belyst”, er desværre også grotesk. Thi det
er en retorik, der kun hører hjemme i en tale om børns skoleforhold, dagligdag
og lignende. Men I foreslår åbenbart, at inddrage også lille Karen med
spørgsmål af denne art: ”Synes du at nyfødte drengebørns forhud skal skæres
af?”
Der findes ganske vist objektive
sandheder i etikken også vedrørende ikke-terapeutisk forhudsamputation, men små
børn kender hverken præmisser for eller konsekvenser af disse, så de kan naturligvis
ikke bruges som rådgivere.
Tanken om overhovedet at diskutere såkaldt
omskæring med de religiøse, der har denne beskæftigelse, forhudsofring, som et
ritual, er naturligvis også naivt, da de religiøse ifølge dem selv har givet
sandheden via deres ”tro”, dvs. ikke rationelt, som enhver diskussion
forudsætter, men ud fra et eller andet ubekendt og påstået X, som de kalder
”gud” og altid kan påberåbe sig.
Jeg har indsat ovenstående kritik i en
af mine blogs: http://praktisk-etik.blogspot.com/, og ser frem til at kunne
gengive jeres svar på dette brev samme sted.
Med venlig hilsen
Ove Møbjerg Kristensen.
