I afsnittet ”Etik og Politik” i Afhandling
nr. 6 er der argumenteret for det uomgængelige grundlag for en etik og politik.
Argumentet kan dog forekomme indirekte, dvs. at have bevæget sig ad en omvej.
Dette er søgt afklaret i resuméet ”Et etisk grundlag” på ovemk.blogspot.dk, der
også er udgivet i let ændret udgave i Afhandling
nr. 7. Dette indlæg fokuserer desuden på den individets personlige etiske
problemer. kunne give argumentet både kort og fyldestgørende, følger en sådan
Da det er praktisk at kunne give argumentet
både kort og fyldestgørende, følger en sådan gengivelse her. Denne er suppleret
med endnu en konsekvens.
Et logisk nødvendigt grundlag for
en etik og politik.
Hvis man overhovedet vil diskutere spørgsmålet, om
der findes et grundlag, dvs. et uomgængeligt grundlag, for en etik, må man
indrømme, at der findes et sådant grundlag, oven i købet et grundlag, der kan
specificeres nærmere. Grunden hertil er følgende:
En sådan diskussion og søgning efter et svar, gør
det nødvendigt at fordybe sig i spørgsmålet og tilstræbe at afklare alle de
forhold, der kan belyse det.
Dette kræver gode livsforhold for den, der vil
bestræbe sig på at foretage de nødvendige undersøgelser og overvejelser.
En begrundet benægtelse kræver det samme
anstrengelser og fører dermed til det samme resultat. Med andre ord, resultatet
kan ikke benægtes. Hermed har vi fundet frem til grundlaget for en etik og en
politik:
hensynet til og kravet om gode livsforhold for alle.
Dette har konkrete implikationer for, hvordan
samfundet skal være for at opfylde dette, og for hvordan vi bør handle.
Folk kan naturligvis også hævde, at de vil være
ligeglade med spørgsmålet om etikkens grundlag, men de kan selvsagt ikke
argumentere for, at dette er acceptabelt.
Konsekvenser.
Det følger af dette grundlag, at handlinger, der
forringer andres livsvilkår, er forkastelige. Dermed er det forkasteligt, hvis
et lands love tvinger borgerne i bestemte samfundsgrupper til at bruge alle
deres kræfter på at skaffe til dagen og vejen, således at de ikke får overskud
til fordybelse og erfaringer, dvs. overskud til at leve livet og at erkende
det.
I Afhandling Nr. 6 er der anført flere konsekvenser.
Derudover er det således, at arbejdet med det
grundlag i selv implicerer eller kræver en fordybelse i mange forskellige
emner.
Referencer.
Etik og politik, Afhandling Nr. 6:
https://antiintroduktionisme.wordpress.com/2015/09/23/anti-introduktionisme-afhandling-nr-6/
Etik og politik, Afhandling Nr. 7:
https://antiintroduktionisme.wordpress.com/2015/09/23/anti-introduktionisme-afhandling-nr-7/